Butikkerne i Slagelse ser frem til, at kommunens 7.000 ansatte hver får 500 kroner til de lokale butikker som ekstra belønning for indsatsen under coronakrisen. Men må kommunen det? (Arkiv)

Butikkerne i Slagelse ser frem til, at kommunens 7.000 ansatte hver får 500 kroner til de lokale butikker som ekstra belønning for indsatsen under coronakrisen. Men må kommunen det? (Arkiv) - Foto: Slagelse Kommune

Ekspert: Gavekort kun til lokale butikker er 'no-go'

Kommune ønsker at give sine 7.000 medarbejdere et gavekort til lokale butikker og restauranter, men det er måske bare ikke helt så enkelt, som det lyder. Det vurderer kommunalforsker.

Udgivet: 19/03/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Ideen lægger jo lige foran målfeltet: Giv samtlige medarbejdere i kommunen et gavekort på 500 kroner, som så skal bruges i den lokale handel i de butikker, der er medlem af handelsstandsforeningen. På den måde bifalder man både medarbejdernes indsats under coronakrisen, og man hjælper et blødende erhvervsliv efter et hårdt år.

Det er udgangspunktet for en beslutning, politikerne i Slagelse Kommune ønsker at føre ud i det lokale erhvervsliv. Udgiften for kommunen lyder på 3,7 millioner kroner. Det skriver Sjællandske Medier.

Læs også:
Gavekort til kommuneansatte spreder glæde

Men, for der er et men. Beslutningen om gavekortet strider mod regler og kommunalfuldmagt. Det vurderer Roger Buch, forskningschef og leder af Media Maker Space ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han siger, at der ikke er en decideret lov, men en række principper for, hvordan kommuner bør forvalte borgernes penge.

“Kravet om at bruge pengene i kommunen og yderligere i bestemte forretninger, som godt nok kan tælle rigtig mange, er åbenlyst konkurrenceforvridende. Selv om der er vide rammer for, hvad en kommune må, så er der ikke frit slag, og her begunstiges virksomheder i én kommune, og det må kommunen ikke,” siger Roger Buch til Sjællandske Medier.

Kommunaldirektør i Slagelse Kommune Frank E. Andersen mener på den anden side, at man følger reglerne, og at det ligger inden for de gældende rammer:

“Der er ydermere en lov på vej i Folketinget for oplevelsesøkonomi, hvor man berettiger gavekortløsningen. Men vi undersøger selvfølgelig det hele nærmere,” siger Frank E. Andersen.

Venstres Villum Christensen er parat til at ændre i gavekortets ordlyd, hvis det strider mod regler:

"Så må det må vel ende med, at vi bare henstiller og opfordrer til, at pengene bruges inden for kommunegrænsen og altså i vores butikker, men at det ikke bliver et krav," siger Villum Christensen til Sjællandske Medier.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Emner: Jura, Genåbning, Slagelse Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]