Leder af Rødovre Sundhedscenter Maria Bleiback Clausen står i spidsen for kommunens smitteopsporingsteam. Teamet har succes med at få kontakt til coronasmittede.

Leder af Rødovre Sundhedscenter Maria Bleiback Clausen står i spidsen for kommunens smitteopsporingsteam. Teamet har succes med at få kontakt til coronasmittede. - Foto: Rødovre Kommune

Succes med lokal smitteopsporing

Det giver pote at sammensætte et team, som lokalt opsporer borgere smittet med corona. Det er erfaringen fra Rødovre Kommune.

Udgivet: 19/03/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det lokale kendskab er med til at stoppe smittekæderne. Det er erfaringen fra Rødovre Kommune, hvor et team har fået kontakt til mere end ni ud af ti coronasmittede.

Et team med seks medarbejdere i Rødovre Kommune modtager hver morgen en liste med borgere, der er testet positive med covid-19, og som Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan få fat på. Det lokale team har indtil videre fået kontakt til 63 ud af 68 smittede Rødovreborgere, svarende til mere end ni ud af ti. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.

”Det er vigtigt, at vi får fat i de smittede, så vi kan hjælpe dem, hvis de har brug for det. Det betyder meget i forhold til at få brudt de lokale smittekæder. Erfaringen fra vores smitteopsporing er, at langt de fleste borgere tager et stort ansvar og kontakter selv dem, de har været i kontakt med. Men der er også nogen, der er så syge, at de ikke selv kan overskue kontakt- og smitteopsporing, og dem hjælper vi,” siger borgmester Britt Jensen (S).

Læs også:
Esbjerg: Stor smitte - højttalervogn opfordrer til test

Som en del af smitteopsporingen tilbyder Rødovre Kommune gratis isolationsbolig til smittede, som ikke har mulighed for at holde afstand til andre i egen bolig. Rødovre Kommune følger også op og vejleder om isolation og lokale muligheder.

”For nogen er det lidt af et chok at blive smittet, og det kan være vanskeligt at holde sig isoleret i den tid, det kræver. Det er en stor fordel, at vi kan vejlede om de lokale muligheder - for eksempel om frivillige, der står klar til at hjælpe. Det tætte lokale netværk og vores stærke fællesskab er en stor fordel i den her tid – og der er ingen tvivl om, at det er med til at holde vores smittetal nede," siger Britt Jensen.

Smitteopsporings-teamet har været i gang siden den 2. februar. Det er sammensat af medarbejdere fra forskellige afdelinger og har derfor et rigtigt godt lokalkendskab.

”Det lokale kendskab er helt afgørende. Vi kender borgerne bedre og kan hurtigere komme i kontakt med dem end den centrale styrelse," siger Britt Jensen.

Fakta

  • Rødovre Kommunes smitteopsporingsenhed bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med kontakt og smitteopsporing af smittede i Rødovre.
  • Enheden har indtil videre fået kontakt til 63 ud af 68 smittede borgere i Rødovre, som styrelsen ikke har fået kontakt til inden for 24 timer.
  • Enheden bistår både med den første samtale med den smittede med vejledning om isolation og identifikation af nære kontakter samt med opfølgende isolationsopkald.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Emner: Rødovre Kommune, coronakrise

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]