
Mennesker med demens fik endnu mere bøvl med sygdommen under corona-nedlukningen i foråret. - Foto: Tommy Kofoed/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Corona-nedlukning har forværret demens for mange
Forårets corona-nedlukning accelererede tabet af funktionsevner blandt personer med demens, viser ny rundspørge. Kommunerne opfordres til - trods corona - at opretholde tilbud om aktiviteter til demensramte.
Udgivet: 10/11/2020
Sponseret af
Corona-nedlukningerne i foråret forværrede sygdommen for mange personer med demens, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Alzheimerforeningen, der offentliggøres i dag tirsdag, skriver Kristeligt Dagblad.
32 procent af adspurgte personer med demens, som bor i eget hjem, har svaret, at nedlukningen efter den 11. marts og frem til forsommeren gjorde deres fysiske helbred ”værre” eller ”meget værre”.
38 procent fandt, at deres mentale helbred var forværret, og også de pårørende noterede, hvordan sygdommen tilsyneladende accelererede hurtigere end forventet hos deres nærmeste med demens.
Mere end hver fjerde oplevede således, at deres pårørende med demens var blevet dårligere til at huske, lige så mange noterede, at evnen til at kommunikere var gået ned ad bakke, og hver femte fandt, at bevægelighed og gangfunktion hos den syge var blevet ringere.
Alzheimerforeningen anbefaler nu, at politikerne sidestiller demens med andre sygdomme som for eksempel kræft og undtager alle aktivitets- og behandlingstilbud for personer med demens fra at lukke, siger foreningens direktør Nis Peter Nissen.
”Demens er en fremadskridende sygdom, så de funktioner, du taber, er meget svære at genoptræne. De risikerer at være tabt for evigt. Helt konkret skal politikerne eksplicit skrive, at man undtager dag-, aktivitets-, aflastnings- og behandlingstilbud for personer med demens fra at lukke, både nu hvor man reagerer på høje smittetal for eksempel i Nordjylland og i de måneder og måske år, der kommer med coronavirus,” siger Nis Peter Nissen til Kristeligt Dagblad.
Corona-restriktioner i forsommeren betød, at blandt andet aktivitets- og dagcentre lukkede ned, og mange oplevede også, at besøg af for eksempel demenskoordinator og hjemmehjælp blev begrænset.
Social interaktion og meningsfulde aktiviteter er den vigtigste og – undtaget Alzheimers sygdom – eneste behandling, der findes for personer med demens, så forårets nedlukning var et de facto-behandlingsstop, siger Gunhild Waldemar, professor, overlæge og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
”Derfor er det fuldt forklarligt, når man ser i undersøgelsen, at funktionsniveauet går ned, og at den mentale mistrivsel øges. Det svarer i øvrigt til internationale undersøgelser om øget forekomst af angst og depression blandt personer med demens under corona, og til de beretninger vi selv hører her i videnscentret,” siger Gunhild Waldemar til Kristeligt Dagblad.
De nævnte beretninger handler eksempelvis om personer med demens, hvor uro og vrangforestillinger er taget til under isolationen: De har forestillet sig, at de allerede er døde, eller at de er blevet helt forladt. Andre har fået sværere ved at tale.
”Det er meget bekymrende, for vi taler om mennesker med en alvorlig hjernesygdom, som er meget skrøbelige. Det er en kritisk funktion i samfundet at fastholde aktiviteter og stimulering i hverdagen og de dagtilbud, de går til,” siger hun.
Undersøgelsens konklusioner svarer nøje til, hvad kommunerne selv beretter, siger Pernille Tanggaard Andersen, professor og forskningsleder i Livet med Demens ved Syddansk Universitet.
”Vi havde konsortiemøde med 15 kommuner så sent som i forrige uge. De berettede blandt andet, at de havde set en forværring i funktionaliteten, så demenssygdommen hos nogle var sprunget fra mild til alvorlig på meget kort tid,” siger Pernille Tanggaard Andersen til Kristeligt Dagblad.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33
Emner: Ældrepleje








































