
Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia Kommune indtil 1. februar 2021 er havnet i Ekstra Bladets spalter på grund af huskøb i 2016. (Arkiv) - Foto: Socialdemokratiet
Borgmester: Sexisme er et problem i lokalpolitik
En rundspørge til politikerne i Fredericia Kommune viser, at næsten halvdelen mener, at der er sexisme i et lokale politiske liv. Ingen mener dog selv at have udøvet sexchikane.
Udgivet: 09/10/2020
Sexisme og krænkende adfærd er et problem ikke bare på Christiansborg, men også i byrådene rundt omkring i landet.
En rundspørge fra Radio4 for nylig viste, at omkring hver fjerde kvindelige byrådspolitiker har oplevet sexisme i forbindelse med byrådsarbejdet.
Nu viser en anden rundspørge af Fredericia Dagblad, at problemet også findes i byrådet i Lillebælts-kommunen. I rundspørgen svarer flere, at de har været udsat for sexisme eller været vidne til til det. Men der er ingen, der mener, at de selv har udøvet sexchikane.
Og det får borgmester Jacob Bjerregaard (S) til at erkende, at der er en udfordring, der skal løses fremadrettet:
“Jeg har ikke oplevet det selv. Men i den offentlige debat kan vi høre, at andre har oplevet det. Det er noget, vi alle skal tage meget alvorligt," skriver han i sit svar til Fredericia Dagblad.
FAKTA: Spørgsmål og svar i rundspørgen af Fredericia Dagblad
20 ud af Fredericia byråds 21 medlemmer svarede i rundspørgen:
Spørgsmål 1:
Mener du, at der er sexismeudfordringer i lokalpolitik?
Svar: Fem kvinde og fire mænd svarer ja.
Spørgsmål 2:
Har du oplevet selv at være udsat for sexisme i forbindelse med lokalpolitik?
Svar: Tre kvinder og én mand svarer ja.
Spørgsmål 3:
Har du oplevet at være vidne til sexisme i forbindelse med lokalpolitik?
Svar: Tre kvinder og to mænd svarer ja.
Spørgsmål 4:
Har du selv udøvet sexisme i forbindelse med lokalpolitik?
Svar: Alle svarer nej.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32
Emner: HR, Arbejdsmiljø, Fredericia Kommune, Sexisme, Byråd







































