(Arkiv)

(Arkiv) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politikere øjner mere magt over fartgrænser i byer

Det vækker stor glæde på Københavns Rådhus, at flere partier på Christianborg vil give kommuner større ret til selv at sænke farten på udvalgte veje. Transportministeren overvejer sagen.

Udgivet: 07/10/2020

Sponseret af

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

De mangeårige københavnske drømme på Rådhuset om selv at kunne bestemme farten på udvalgte veje ser ud til at være blevet hørt på Christiansborg, skriver Altinget.

SF, Radikale og Venstre vil nemlig give kommuner som København mere selvbestemmelse, hvis man ønsker at sænke hastigheden til 30 eller 40 km/t på f.eks. veje omkring skoler, boligkvarterer eller handelsgader. I dag skal politiet godkende den slags ændringer.

Hos Venstre vil transportordfører Kristian Pihl Lorentzen lade kommunerne selv bestemme lavere fartgrænser på veje uden gennemgående trafik.

”Vi kan godt overveje at løsne lidt op og give kommunerne større beføjelser,” siger Kristian Pihl Lorentzen til Altinget.

Han bliver bakket op af to af regeringens støttepartier.

”Man skal turde lade de lokalvalgte få ansvar for den slags. Kommunerne har jo vejmyndigheder, der har kompetencerne til at lave den slags vurderinger,” siger Andreas Steenberg, som ud over at være transportordfører også er formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

Den radikale ordfører oplever det som tungt, at politiet skal vurdere hver enkelt vej. Og derfor kalder han det for sund fornuft, at der skal være mulighed for at differentiere hastighed.

Også SF bakker op om idéen: ”Kommunerne selv skal kunne bestemme, hvilken slags trafik der skal være i forskellige områder i byerne,” skriver Karina Lorentzen til Altinget.

Socialdemokratiets gruppeformand på Rådhuset og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Lars Weiss, glæder sig over forslaget, som han vil ”knuselske” at se blive til virkelighed.

”Det er det, vi har efterspurgt. Særligt omkring skolerne ønsker vi som kommune en højere grad af frihed til at håndtere trafikken. Hastighed på skoleveje er en væsentlig del af udfordringen,” siger han til Altinget.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke kommentere det konkrete forslag endnu, men er i gang med at overveje, om der skal laves konkrete ændringer, oplyser Transportministeriet.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Trafik

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]