Bag facaden på Esbjerg Rådhus er der fra byrådets politikere udtrykt frustration over forvaltninger, der har overtaget styringen fra politikerne. (Arkiv)

Bag facaden på Esbjerg Rådhus er der fra byrådets politikere udtrykt frustration over forvaltninger, der har overtaget styringen fra politikerne. (Arkiv) - Foto: Esbjerg Kommune/Torben Meyer

Kommune gør det nemmere at få borgerforslag i salen

Esbjerg Kommune forlænger forsøgsordning med borgerforslag, selvom ikke ét eneste forslag er sluppet igennem nåleøjet i de to år, forsøget har kørt. Kravet til antallet af fornødne underskrifter sættes kraftigt ned fra 2.000 til 500.

Udgivet: 24/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det er nogle gange alt for vanskeligt for borgerne at få et borgerforslag til behandling i byrådet.

Det har politikerne i Esbjerg Kommune erkendt. Her har man netop besluttet at forlænge forsøget med borgerforslag, skriver JydskeVestkysten.

Læs også:
Borgerforslag når sjældent byrådssalen

I forsøgsperiodens to år er det ikke en eneste gang lykkedes at få et forslag taget op i byrådssalen, for det kræver intet mindre end 2.000 stemmer fra andre borgere, for at blive til et punkt på dagsordenen.

I gennemsnit har borgerforslagene fået 43 stemmer, og det forslag, der fik flest stemmer, opnåede 244 stemmer.

Derfor har Økonomiudvalget ifølge JydskeVestkysten indstillet, at der fremover blot skal 500 stemmer til, for at nå i salen.

Der er stor forskel på, hvor mange stemmer et forslag skal have i kommunerne, inden det er en sag for politikerne. Hvidovre, Horsens og Frederiksberg har også en grænse på 2.000 stemmer, mens det er noget nemmere i f.eks. Assens (50 stemmer), Ringsted (200 stemmer) og Rødovre (500 stemmer).

FAKTA om borgerforslag i Esbjerg Kommune

Forslaget skal leve op til følgende:

  • Man skal bo i Esbjerg Kommune og være fyldt 15 år.
  • Man kan kun stille forslag, der vedrører kommunens anliggender og som har relevans for opgaver, som kommunen løser.
  • Forslaget må ikke have et injurierende eller stødende indhold og må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.
  • Man kan ikke stille forslag om emner, som Esbjerg Byråd allerede har truffet beslutning om inden for den nuværende byrådsperiode, medmindre der foreligger nye oplysninger. Det vil altid bero på en konkret vurdering.
Kilde: Esbjerg Kommune

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Civilsamfund, Esbjerg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]