Smittetrykket stiger, og vi er atter i beredskab. Ikke fordi corona helt havde sluppet taget i os, sprit og manglende håndtryk er nu en fast del af hverdagen, men det har alligevel føltes, som var vi på vej i den rigtige retning.

Det er vi ikke længere.

Tonen er skærpet i beskederne til børn, forældre og personale. En masse skal’er er kommet igen – sneget sig ind i prosaen om en god opstart. ’Plejer’ får et coronatjek, så vi kan sikre, at vi kan gennemføre gode traditioner så sikkert som muligt. Et evigt forsøg på at skærme børnenes normale hverdag, mens vi balancerer mellem ’alt er normalt’ og blot gøre dem bevidste om at tage forholdsregler uden at skræmme dem. Personalet er mentalt på coronaoverarbejde.

Tolkningsrammerne er blevet skarpere i en ny hverdag med corona

Retningslinjemails kommer i fornyet styrke og hast. Tolkninger er igen i spil, men ingen tvivl om, at alle er blevet klogere, så vores tolkningsramme er blevet mere skarp og skaber mindre usikkerhed. Vores spørgsmål flagrer ikke længere, men de er konkrete i forhold til helt specifikke opgaver, eksempelvis hvorvidt vi kan afholde elevrådsmøder på tværs af årgange. Er de vigtige nok til at blive gennemført? Og det er de.

Rygter om kolleger på andre skoler, der har lukket klasser og årgange ned, er nu en del af hverdagen. Alle møder er udskudt eller aflyst. Igen skal vi finde en ny hverdag, der både sikre den coronasikre drift og fastholder, at ikke alt kan være på standby. Så hvad rykker vi på? Kan vi opstarte en ny pædagogisk linje digitalt?

Fravær stiger, men vi har flere elever på skolen

Vi har en stadig ny fraværslovgivning, der driller i denne tid. Elever, der bliver sendt hjem, pga. symptomer men viser sig ikke at have corona. Deres fravær stiger mere end nødvendigt pga. ventetid både før test, og mens de afventer svar. Vi har væsentligt færre børn på ferie uden for skolens ferie, hvilket betyder, at vi har generelt flere elever i skole. Det er positivt.

Vi har personaler, der også venter på at blive testet og derefter afventer svar – og hvad med deres børn, der bliver sendt hjem med coronasymptomer? Det er begrænset hvor mange omsorgsdage og 6. ferieugedage, der er, og meget af vores personale har tvungne ferier – og i denne tid kan bedsteforældre fortsat ikke træde til.

Usikkerheden banker på og vikarforbruget er steget længe før influenza-sæsonen

Vi har et vikarbudget, der bliver højere end budgetteret, og vi er ikke engang gået i gang med influenza-sæsonen. Usikkerheden om vores økonomi møder de kommende budgetter. Hvor stort bliver vores råderum, når landets samlede coronaregning skal betales?

Forældrenes usikkerhed banker atter på. Denne gang både i forhold til bekymring i hverdagen, i forhold til om vi går for langt i vores coronavurdering, når vi aflyser ’plejer’, men også når de bliver presset, fordi vi sender børn hjem. Det er en presset forældregruppe, der frygter karantæne eller nedlukning og fjernundervisning.

Hvor er tidshorisonten?

Da vi lukkede ned, var der hele tiden en tidshorisont, som vi kunne forholde os til. Ganske vist blev den udskudt, men fornemmelsen var der. Så fik vi de yngste tilbage med to meters afstand, og i den tid begyndte vi at turde håbe på, at vi ville få de store tilbage inden sommerferien, og det gjorde vi. Tilmed med den meters afstand.

Nu er vi alle tilbage til en eller anden form for normal, men det er ikke normalt. Vi har et fagligt efterslæb, som vi forsøger at danne os overblik over. Tysk og fransk har været hårdt ramt under nødundervisningen, og vi har stadig ikke alle børn tilbage enten pga. barnets eget helbred eller forældrenes. Der er så meget i spil og samtidig bliver vi nødt til at skabe hverdagen, for vi har også en skole at drive i morgen.

Splittelsen mellem corona-nu og drift-i-morgen er i spil hver eneste gang, vi kigger i kalenderen. Aflyser vi eller udskyder vi? Tror vi på, at det kan gennemføres? Er det forsvarligt? Er det nødvendigt? Hvornår begynder vi mon at tale om julens arrangementer?

Det er nok ikke kun personalet, der er på mentalt coronaoverarbejde. Men det er en del af jobbet pt..