Jyderup med sine 4.000 indbyggere stræber nu efter at blive Danmarks mest coronafri by.

Jyderup med sine 4.000 indbyggere stræber nu efter at blive Danmarks mest coronafri by. - Foto: Tom Henningsen/Google Maps

Hel by vil være landets mest corona-sikre

Jyderup i Nordvestsjælland har sat sig for at blive landets mest coronasikre by. Appen 'Smittestop' og opbakning fra erhvervslivet spiller en stor rolle i at nå målet.

Udgivet: 18/09/2020

Sponseret af

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

Stationsbyen Jyderup i Nordvestsjælland skal være Danmarks mest coronasikre og coronafri by. Midlet er at få 90 procent af alle, der bor, arbejder og færdes i byen, til at have tændt for den landsdækkende app Smittestop.

Det skriver Nordvestnyt.

"Jyderup har omkring 4.000 indbyggere. Det er en lille by af en vis størrelse, hvor det er muligt at mobilisere mange og måle resultatet. Vi vil med præmier, rabatter og konkurrencer motivere til at downloade og have smittestop-appen tændt, så smittekæder hurtigt kan opspores og standses," forklarer Jais Lauritsen fra initiativgruppen til Nordvestnyt.

Med »Sikker by«-plakater viser Jyderup, at man passer på hinanden, tilføjer han.

Kampagnen skydes i gang i morgen, lørdag, på et tidspunkt, hvor smittetallet stiger.

Det er ingen undskyldning, at man ikke kan finde ud af at downloade appen. Elever fra Jyderup Højskole og ansatte i byens butikker står klar til at hjælpe.

"Det vil være heldigt, hvis vi fandt løsningen, og det på en positiv måde uden at skulle lukke ned eller kræve mundbind overalt. Vi skal leve med coronavirus længe, og det er ikke kun et storbyproblem," fastslår Jais Lauritsen.

Efter nogle uger er planen at gå ud og spørge folk i butikker, om de bruger appen.

Fra start har den bredt sammensatte initiativgruppe fået opbakning fra erhvervslivet, foreninger og institutioner, skriver Nordvestnyt. Indtil nu er omkring 25 butikker og erhvervsdrivende klar med rabatter, præmier og konkurrencer, og på hjemmesiden sikkerby.dk vil der løbende være opdateringer.

"Kald os bare en pilotby. Ideen må gerne lånes af andre byer, og vi får en platform, hvor vi kan kommunikere ud, hvis der kommer andre trusler á la en virus," fastslår Søren Bøtker Pedersen fra initiativgruppen til avisen.

Med appen 'Smittestop' kan myndighederne hurtigt give melding, hvis nogle har været i nærheden af en person, som er testet positiv. Samtidig kan smittekæder hurtigt opspores og folk opfordres til at lade sig teste.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Holbæk Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]