Henrik Rønnow (S), formand for udvalget for børn og familier i Haderslev Kommune, vil gerne lade lokale bestyrelser i institutioner og skoler selv komme med bud på, hvad man kan gøre for at ruste sig til faldende børnetal. (Arkiv)

Henrik Rønnow (S), formand for udvalget for børn og familier i Haderslev Kommune, vil gerne lade lokale bestyrelser i institutioner og skoler selv komme med bud på, hvad man kan gøre for at ruste sig til faldende børnetal. (Arkiv) - Foto: Privat

Byråd: Landskoler må selv komme med løsninger

De næste år falder antallet af nye skolebørn markant i Haderslev. Politikerne i kommunen vil nu lade skoler og daginstitutioner selv komme med løsningsforslag til, hvordan de kan håndtere faldet.

Udgivet: 09/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Når der bliver færre børn, vælger kommunerne ofte at spare på udgifterne til skoler og daginstitutioner ved at sammenlægge eller lukke dem.

Men i Haderslev Kommune undgår man helst at lukke skoler, selvom en prognose viser, at der de kommende fire år bliver 400 færre børn, der skal passes eller undervises. Det skriver JydskeVestkysten.

Faldet i antallet af børn kommer især til at ske i kommunens landdistrikter, og derfor opfordrer politikerne nu forældrebestyrelserne til selv at undersøge, hvordan deres institution kan imødekomme udviklingen.

“Jeg har på mange møder med forældrebestyrelser opfordret til at kigge fremad og sagt til dem: 'Kig på jeres tal', for faldet er ikke ens over hele kommunen, og vi kan nå at reagere, hvis vi gør det i tide,” siger formanden for udvalget for børn og familier, Henrik Rønnow (S) til JydskeVestkysten.

Udvalgsformanden har flere eksempler på, hvordan et lokalsamfund kan tackle det faldende børnetal. I landsbyen Øsby har man eksempelvis samlet børnehave og skole på den samme adresse:

“Det giver nogle fordele i bygningsdriften, og man kan gøre brug af de samme medarbejdere. Det styrker institutionerne og letter overgangen fra børnehave til skole,” siger Henrik Rønnow til JydskeVestkysten.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Daginstitution, Demografi, Skole, Haderslev Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]