Jesper Hempler (SF), formand for miljø- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune: "Der har ikke været den besparelse overhovedet, som vi troede."

Jesper Hempler (SF), formand for miljø- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune: "Der har ikke været den besparelse overhovedet, som vi troede."

Kommune ville spare på kørslen - ender med ekstraregning

Det går ikke altid godt, når man laver et udbud. To år efter en spareøvelse og omlægning af kørsel af børn og ældre, står Kerteminde Kommune med en ekstraregning på små to millioner kroner.

Udgivet: 28/08/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

En udbudsrunde kan nogle gange vise sig at give et helt andet resultat, end den egentlig var tiltænkt.

Byrådet i Kerteminde Kommune havde egentlig tænkt sig at spare kommunen for 650.000 kroner, da man i 2018 besluttede at lade lokale vognmænd overtage den visiterede kørsel fra Fynbus med især børn og ældre, der skal bringes til og fra læge, specialskole eller genoptræning.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Men sådan gik det langt fra. I dag er budgettet for området, der var på omkring 17 millioner kroner årligt, i stedet blevet belastet med en ekstraudgift på 1,8 millioner kroner.

“Det her skulle jo egentlig have været én af de gode historier. Men der har ikke været den besparelse overhovedet, som vi troede, og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men nu må vi få det bedste ud af det,” siger Jesper Hempler (SF), der er formand for miljø- og teknikudvalget.

Kommunens miljø- og teknikforvaltning har ingen endegyldig forklaring på, hvordan det skred er sket. Muligheder kan være højere priser end forventet, at der er kommet flere skolebørn med transportbehov, og at bilerne har kørt flere soloture end ventet.

Udbuddet binder Kerteminde Kommune til aftalen med de lokale vognmænd i fire år. Ifølge Fyens Stiftstidende er budgettet nu opdateret, så kørselsudgifter årligt kommer til at koste 19,4 millioner kroner.

Læs også:
Dårlige beslutninger fører til tabt voldgiftssag

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Transport, Kerteminde Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]