Den 86-årige demente Einar gik  fra plejehjemmet Trongården her i Nordsjælland. Ti dage senere blev Einar fundet død - kun 500 meter fra plejehjemmet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den 86-årige demente Einar gik fra plejehjemmet Trongården her i Nordsjælland. Ti dage senere blev Einar fundet død - kun 500 meter fra plejehjemmet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. - Foto: Google maps

Dement 86-årig død - vandrealarm virkede ikke

Den 86-årige demente Einar havde en såkaldt vandrealarm på, da han forlod sit plejehjem. Men alarmen blev ikke udløst, og Einar døde. Personale og ledelse er dybt berørte af sagen.

Udgivet: 26/08/2020

Sponseret af

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

Da den 86-årige demente plejehjemsbeboer Einar forsvandt fra Trongården i Vejby, Nordsjælland, i begyndelsen af august, havde han en såkaldt vandrealarm på, der skulle give besked til personalet. Men alarmen blev af ukendte årsager ikke udløst.

Det oplyser centerchef i Gribskov Kommune, Mette Bierbaum, her ni dage efter, at Einar blev fundet død tæt på plejecenteret.

- Det, som vi har været optaget af, er, hvorfor den ikke blev udløst, da han forlod centeret. Vi har derfor testet det med andre vandrealarmer adskillige gange, hvor det har virket, siger Mette Bierbaum til Frederiksborg Amts Avis.

Centerchefen slår fast, at der ikke var noget, personalet kunne have gjort anderledes.

- Vi har lavet en analyse for at gennemgå forløbet og være sikre på, om der var mere, vi kunne have gjort. Men vi har fulgt alle arbejdsgange og procedurer, siger Mette Bierbaum til avisen, der fortæller, at sagen har berørt personale og ledelse dybt.

Kommunen er i gang med at undersøge, om der kan gøres noget ekstra for at forhindre, at noget lignende skulle ske igen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Pleje, Ældrepleje, Gribskov Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]