Skoleprojektet SKAB DET NYE handler om, hvordan kunstnere skaber nye værker og eleverne møder kunstnere, der skaber nye løsninger på et problem.

Skoleprojektet SKAB DET NYE handler om, hvordan kunstnere skaber nye værker og eleverne møder kunstnere, der skaber nye løsninger på et problem. - Foto: https://www.louisiana.dk/learning

Skoler får besøg af Louisiana helt gratis

Kunstmuseet Louisiana tilbyder gratis at sætte kunst på skoleskemaet i en hel uge for alle interesserede skoler på Sjælland.

Udgivet: 11/08/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Kunst sætter gang i elevers forestillingsevne og skaberglæde, og samtidigt er kreativitet i høj kurs i det samfund, vi lever i, hvor økonomiske, sociale, klimamæssige, og helt aktuelt sundhedsmæssige kriser kalder på nye løsninger. Således skriver det nordsjællandske kunstmuseum Louisiana i en pressemeddelelse om det nye projekt SKAB DET NYE SAMMEN.

Projektet er støttet af Augustinus Fonden, og det giver skoler mulighed for at sætte kunst og den kunstneriske proces på skemaet i en hel uge. Her rykker Louisiana ud på skolen og laver fem workshops - fire til eleverne og en til lærerne. Louisianas kunstformidlere udvikler sammen med eleverne desuden en række åbne workshops for skolens øvrige elever.

For 5. og 6. klasser på Sjælland

I SKAB DET NYE SAMMEN tager Louisiana ud på skolerne, i stedet for at skolerne kommer på besøg på museet i Humlebæk. Den mulighed er blevet svær med Covid-19. Samtidigt får nye skoler på Sjælland et tilbud, som de ellers ville være geografisk afskåret fra, fordi der er for langt af transportmæssige årsager.

Forudsætningerne for at søge om besøg fra Louisiana er først og fremmest, at eleverne er fra 5. eller 6. klasser på Sjælland. Flere klasser fra samme skole kan godt ansøge om besøg. Desuden er der nogle få andre krav til ansøgerne, de kan findes her.

Der er mere om SKAB DET NYE SAMMEN på kunstportalen-skole.louisiana.dk

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]