Hvert år har kommunerne mulighed for at søge om midler fra den særlige paragraf 16- pulje, hvor 350 millioner kroner fordeles til "særligt vanskeligt stillede kommuner". Med en udligningsreform som i stigende grad flytter penge til fattige kommuner og et stort ekstra tilskud til kommunerne, kunne man forvente, at ansøgerfeltet til denne pulje i år ville være beskedent.

Nu viser en gennemgang af ansøgningerne til årets pulje, som NB-Økonomi har foretaget, at hele 54 kommuner har søgt om penge fra puljen, og heraf får de 38 en større udligningsgevinst end landsgennemsnittet i 2021.

Det store antal ansøgere er overraskende, og vil formentligt rejse spørgsmålet om udligningsreformens hjælp til de fattigste kommuner er utilstrækkelig, eller om kommunernes forsøg på at få flere penge er nærmest ubegrænset.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

Særligt ø-kommuner, yderkommuner og kommunerne på den københavnske vestegn har i ansøgningerne kategoriseret sig selv som særligt vanskeligt stillet. Det er altså netop den type af kommuner, som udligningsreformen var skræddersyet til at tilgodese.

Formelt set har kommunerne søgt om 997,7 millioner kroner. Det er dog kun 30 ud af de 54 kommuner som har angivet et beløb. Flere af kommunerne har i stedet opridset deres udgifter eller søgt om det højest mulige beløb fra puljen. Dermed løber ansøgningerne op i langt over en milliard kroner til en pulje, som har en fast størrelse på 350 millioner kroner.

Ministeriet forventer ifølge et brev til kommunerne at svare på ansøgningerne ultimo august.

Analysen er foretaget af NB-Økonomi, som senere i dag har en større dækning af ansøgningerne til paragraf 16-puljen.