Fremover skal man bære et mundbind, når man skal rejse med offentlig transport i blandt andet Silkeborg Kommune. Sådanne lokale tiltag virker fornuftige, vurderer ekspert.

Fremover skal man bære et mundbind, når man skal rejse med offentlig transport i blandt andet Silkeborg Kommune. Sådanne lokale tiltag virker fornuftige, vurderer ekspert. - Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Ekspert: Fornuftigt med lokale tiltag

Lokale coronakrav om for eksempel mundbind i busser er fornuftige, hvorimod landsdækkende krav om mundbind ikke giver mening. Det vurderer ekspert og siger: 'Det at sætte ind med mundbind i hotspots giver rigtig god mening.'

Udgivet: 11/08/2020

Del artiklen:

Krav om mundbind i offentlig transport i seks kommuner samt overvågning af en række områder og deres smittesituation vil være nok til at få smitten under kontrol.

Det vurderer Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet, efter at der i den seneste tid har været stigende smittetal med coronavirus.

Det vil efter hans mening ikke give mening at lave et landsdækkende krav om mundbind i al offentlig transport.

- Der er kommuner, hvor der stort set ikke er smittede.

- Det at sætte ind med mundbind i hotspots giver rigtig god mening. Det gør også borgerne opmærksomme på, at det er her, den er gal, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Regeringen og sundhedsmyndighederne gav på et pressemøde mandag en status på situationen med coronavirus i Danmark.

Det var her, de nye tiltag blev præsenteret.

Kravet fra Aarhus om at bruge mundbind i offentlig transport udvides til også at gælde i kommunerne Silkeborg, Horsens, Odder, Skanderborg og Favrskov.

For resten af landet anbefales det, at man altid medbringer mundbind i offentlig transport. Dermed kan man tage det på, hvis det ikke kan lade sig gøre at holde den fornødne afstand.

Men det er kun i de seks kommuner, der er et egentligt krav om at bruge det.

I Silkeborg Kommune er der ligeledes en anbefaling om at bruge mundbind i indkøbscentre og supermarkeder.

Jan Pravsgaard Christensen undrer sig dog over, at det kun er i Silkeborg Kommune, den anbefaling findes.

- Jeg må tilstå, at jeg troede, jeg havde misforstået informationen. Vælger man at gå dertil, at man vil have supermarkeder med under den anbefaling, giver det jo ikke mening, at man ikke også gør det i Aarhus, siger han.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]