Løkke indkaldt til afhøring i Instrukskommissionen
Kommissionen undersøger forløbet omkring adskillelsen af asylpar under daværende minister Inger Støjberg.
Udgivet: 01/07/2020
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er blevet indkaldt til afhøring i Instrukskommissionen.
Det fremgår af kommissionens hjemmeside.
Kommissionen undersøger forløbet omkring den ulovlige adskillelse af asylpar i 2016 under daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Lars Løkke Rasmussen skal vidne den 17. september.
Også tidligere departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen og tidligere departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen skal vidne.
Hun er i dag departementschef i Statsministeriet.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30












































