Når dansk økonomi skal genoprettes efter coronakrisen, risikerer det at skabe større forskel mellem land og by. Derfor bør partierne på Christiansborg iværksætte en 2030-plan, som skal skabe særlig vækst i landdistrikterne.

Det mener interesseorganisationerne Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer, der onsdag offentliggør 29 forslag til tiltag, som skal sikre, at coronakrisen ikke skævvrider Danmark. Det skriver avisen Danmark.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan analyser fra de to organisationer og tænketanken Cevea har vist, at land- og yderkommuner kom til at betale dyrt for finanskrisen, der ramte Danmark i 2008, og hvordan bykommuner lykkedes med at skabe markant flere arbejdspladser end i land- og yderkommunerne. Organisationerne frygter nu, at den udvikling vil gentage sig efter coronakrisen. Derfor er der brug for særligt at tilgodese land- og yderkommuner, mener de to organisationer.

- Vi ved, at der skal noget særligt til, og at der skal være et særligt fokus på landdistrikterne, når du ser på erfaringerne fra finanskrisen, siger direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung til avisen Danmark.

Tre overordnede mål

I 2030-planen vil landdistrikterne og landbruget fastsætte tre overordnede mål for den økonomiske udvikling i land- og yderkommunerne: Der skal skabes mindst fem procent flere private arbejdspladser i 2030, væksten skal være lige så stor på landet som i byerne, og ledigheden i land- og yderkommuner skal falde til niveauet før coronakrisen.

For at nå det mål, foreslår organisationerne blandt andet, at alle politiske forslag bliver vurderet i forhold til effekten på landdistrikterne, så der ikke vedtages tiltag, der hæmmer væksten uden for byerne. Derudover skal blandt andet infrastrukturen uden for de større byer styrkes, ligesom der skal ydes særlig støtte til grønne virksomheder, der placeres i et landdistrikt. Det skriver avisen Danmark.

Selv om forslaget særligt skal tilgodese land- og yderkommuner, mener landbruget og landdistrikterne, at udspillet vil gavne hele Danmark.

- Vi så i finanskrisen, at de områder, som ikke kun kan præstere meget for land- og yderkommuner, men også for hele samfundsøkonomien, blev hårdt ramt, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, der mener, at manglende fokus på udvikling i land- og yderkommuner efter finanskrisen, betyder, at man er gået glip af muligheder for vækst i yderområder, som kunne have gavnet samfundsøkonomien.

Ønsker 'arbejdspladsgaranti'

Udover et særligt fokus på land- og yderkommuner foreslår de to organisationer, at Folketinget udsteder en "arbejdspladsgaranti" i hele denne valgperiode. Det betyder konkret, at Folketinget skal forpligtige sig til ikke at indgå politiske aftaler, som koster private arbejdspladser. Skulle en aftale koste arbejdspladser, skal der laves nye tiltag, der skaber et tilsvarende antal arbejdspladser.

- Det er ikke en hæmsko, for man kan stadig gøre noget, der ikke gavner landdistrikterne. Men hvis de træffet trælse beslutninger, skal de lave noget kompenserende, der skaber mere power og flere arbejdspladser, siger Steffen Damsgaard til avisen Danmark.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fortæller i et skriftligt svar til avisen Danmark, at nogle af organisationernes forslag allerede er på tegnebrættet.