Skiftende regeringer har gennem de seneste år givet kommunerne flere penge for at sikre, at stigende udgifter til flere børn og ældre ikke skulle forringe servicen i kommunerne.

Men nu viser en ny analyse fra NB-Økonomi imidlertid, at der ingen sammenhæng er mellem de mange penge givet på grund af et stigende antal ældre samt børn og kommunernes udgifter på netop børne- og ældreområdet.

Ser man eksempelvis på Kolding Kommune, har man i perioden 2014 til 2019 haft en stigning i det aldersbestemte udgiftsbehov på 7,71 procent. I samme periode er kommunens serviceudgifter faldet med 1,4 procent.

I Dragør Kommune har man haft en marginalt lavere stigning i det aldersbestemte udgiftsbehov på 7,18 procent, mens kommunens serviceudgifter modsat er steget med 12,83 procent.

Begge kommuner har i perioden haft en stigning på to til tre procent i det socioøkonomiske indeks (det er for eksempel et stigende antal ledige og handicappede). Så det kan heller ikke forklare den store forskel i serviceudgifter mellem kommunerne.

Der er altså stor forskel på, hvordan kommunerne over de seneste fem år har håndteret det stigende demografiske pres rent økonomisk. Se i grafikken her, hvordan alle kommuners serviceudgifter har udviklet sig i forhold til det aldersbestemte udgiftsbehov. Du kan læse hele analysen i NB-Økonomi senere i dag.