Børnehaver, vuggestuer og SFO'er har stået stille siden midten af marts, men forældrene er alligevel blevet opkrævet betaling for pasningen. (Arkivfoto)

Børnehaver, vuggestuer og SFO'er har stået stille siden midten af marts, men forældrene er alligevel blevet opkrævet betaling for pasningen. (Arkivfoto) - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Børnefamilier får penge retur

Slagelse Kommune erkender, at man ikke kan kræve penge ind for noget, man ikke leverer. Børnefamilierne kan dog 'kun' forvente at få halvdelen af deres betaling tilbage.

Udgivet: 21/04/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Når børnene ikke kan komme i daginstitution, så kan kommunen heller ikke kræve betaling for det.

Sådan lyder det fra Slagelse Kommunes økonomiudvalg, der mandag vedtog at møde forældrene halvvejs; de kan få halvdelen af forældrebetalingen til pasning under nedlukningen tilbage. Det skriver Sjællandske.

Det gælder både for daginstitutioner og skolefritidsordninger, hvad enten familierne har benyttet sig af nødpasning eller ej, siger borgmester John Dyrby Paulsen (S):

- Der, hvor vi har modtaget betaling for en ydelse, vi ikke har kunnet levere i tilstrækkelig grad.

Også de øvrige partier i byrådssalen er tilfredse med beslutningen. Venstres gruppeformand Knud Vincents hylder det brede kompromis, mens Enhedslistens Thomas Clausen kalder det fair, at forældrene nu tilbagebetales.

- Der skal være en proportionalitet. Hvis der er foreninger, der skal have penge for et overskud, de går glip af, så skal forældre også have det, når kommunen ikke kan levere en ydelse, siger han til avisen.

Sjællandske anslår, at det vil koste kommunen i omegnen af fem millioner kroner at betale børnefamilierne tilbage.

Spørgsmålet om tilbagebetaling for manglende pasning er også et emne på Christiansborg, hvor både Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti i sidste uge krævede fuld kompensation for børnefamilierne under corona-nedlukningen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Afgørelser, Daginstitution

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]