Hjemmeplejen og rengøringen er snart på vej tilbage til de ældre borgere i Kolding og Aarhus kommuner.(Modelfoto)

Hjemmeplejen og rengøringen er snart på vej tilbage til de ældre borgere i Kolding og Aarhus kommuner.(Modelfoto) - Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Nu kan der igen gøres rent hos de ældre

Flere kommuner er begyndt at åbne for, at alle ældre kan få gjort rent af hjemmehjælpen, som siden marts på grund af smitterisikoen har holdt sig hjemme.

Udgivet: 21/04/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Siden midten af marts, hvor store dele af Danmark blev lukket ned på grund af coronakrisen, har mange ældre borgere ikke kunnet få hjælp til af få gjort rent af hjemmeplejen.

Men nu kan støv og nullermænd fra denne uge fjernes i Aarhus og Kolding, hvor rengøringshjælpen normaliseres igen, skriver Århus Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad.

I en pressemeddelelse skriver rådmand i Aarhus Kommune for Sundhed og Omsorg Jette Skive (DF):

“Nu, hvor vi er kommet igennem den første måned med en meget begrænset smittespredning, vurderer vi, at det er forsvarligt at vende tilbage til mere normale forhold.”

Også i Kolding Kommune er hjælpen på vej:

“Når vi nu, i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er i gang med gradvist at åbne samfundet, så er rengøringen et af de områder, vi prioriterer”, fortæller seniordirektør Annette Lund til Vejle Amts Folkeblad.

Rengøringen blev i marts indstillet af to årsager. Dels for at mindske risikoen for spredning af coronavirus og dels for at reservere personalet andre opgaver, hvis der blev behov for det.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Forebyggelse, Styring

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]