For ti år siden blev 33 procent af Danmarks BNP skabt i kommunerne tæt på København. I dag er det 37 procent; så meget skævere er Danmark vokset fra 2008 til 2018.

Det er en af de ting, man kan konkludere på nye beregninger, som KL's nyhedsbrev Momentum har offentliggjort.

Udviklingen er selvfølgelig en konsekvens af, at væksten i Danmark er meget ulige fordelt; der er kommuner, hvis BNP faktisk falder år for år, men der er på den anden side andre kommuner, som i kraft af store erhvervsvirksomheder har årlige vækstrater som asiatiske tigerøkonomier.

Et blik på kortet over væksten - se illustrationen øverst og det klikbare landkort nederst i denne artikel - viser, at de høje vækstrater findes tæt på København, i Kalundborg og i Midtjylland. Men da københavnerkommunernes økonomier i forvejen er så store, er det naturligvis især dem, som trækker landets vækst.

Alene København, Frederiksberg og de 18 kommuner, som helt eller delvist lå i det gamle Københavns Amt, leverede et BNP på i alt 643 milliarder 2018-kroner. Ti år og en finanskrise senere var tallet vokset til 812 milliarder kroner, eller 37 procent af hele Danmarks BNP. Udviklingen svarer til en årlig realvækst på 2,4 procent, og det er næsten det dobbelte af BNP-væksten for hele Danmark i denne periode; den har kun været 1,3 procent.

BNP måler, hvad der skabes af værdi i et område - her en kommune - og derfor er det arbejdspladser, som har betydning; de værdier, som indpendlere til kommunen skaber, tæller med. Det ses for eksempel på kommuner som Billund (Lego) eller Tårnby (lufthavnen), hvis BNP er steget med 6,7 og 7,1 procent - stadig i gennemsnit pr. år, korrigeret for inflation.

"Lufthavnen har 25.000 medarbejdere, når man tager hele området med. Og den er jo i vækst, både når man ser på passagertal og flygodstransport. Lufthavnen giver dermed gode jobmuligheder, og en del medarbejdere bor i kommunen, men det skaber også stor indpendling til kommunen, da vi har flere arbejdspladser end arbejdsaktive," siger Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen (S), til Momentum.

Antallet af arbejdspladser er naturligvis ikke det eneste, som har betydning; arbejdsproduktiviteten, altså værdiskabelsen pr. arbejdstime, er meget forskellig fra kommune til kommune. I toppen ligger kommunerne Kalundborg, Gladsaxe, Billund og Ballerup, hvor bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime er en halv gang større end landsgennemsnittet, eller mere.

Tilbagegang mange steder

Omvendt er der 31 kommuner i opgørelsen, som har haft negativ vækst fra 2008 til 2018 (opgørelsen omfatter ikke de fire små ø-kommuner Fanø, Læsø, Samsø og Ærø). I nogle enkelte kommuner har tilbagegangen i gennemsnit været på mere end to procent årligt; det gælder Struer, Halsnæs og Hørsholm.

At Hørsholm, en af landets mest velstående kommuner, faktisk har skrumpende økonomi, modsvares af, at der også findes fattige udkantskommuner, som har vækst. Langelands BNP er for eksempel steget med 0,8 procent i gennemsnit i perioden, og en række vestjyske og nordjyske kommuner har haft vækstrater af tilsvarende størrelse.

Sådan har vi gjort

KL's nyhedsbrev Momentum har offentliggiort tal for BNP pr. indbygger i kommunerne i 2008 og 2018 på grundlag af en særkørsel fra Danmarks Statistik, samt realvæksten i disse tal. Da en kommunes BNP jo ikke er skabt af kommunens borgere, men af dem, som arbejder i kommunen, har vi valgt at beregne de enkelte kommuners totale BNP i 2008 og 2018 ved hjælp af folketallet 1. januar fra Social- og Indenrigsministeriets nøgletal og bruge totaltallene som udgangspunkt for en analyse.