En kommunes økonomi skal ikke være med til at afgøre, hvorvidt et barn skal fjernes fra familien eller ej. Det mener regeringen, som vil gøre det billigere for kommuner at fjerne børn.

I et udspil foreslår S-regeringen, at kommuner fremover får en større refusion fra staten i de sager, som koster mest. Det skriver DR.

"Jeg hører bekymringer fra forskellige organisationer om, at økonomien nogle gange kommer til at veje for tungt, og at vi dermed ikke får gjort det rigtige for de mest udsatte børn," siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til DR.

I øjeblikket får kommunerne 25 procent refusion af udgifter til enkeltsager, der koster over 830.000 kroner. Løber udgifterne i en sag op over 1.630.000 kroner, får kommunen 50 procent retur.

Men det er altså ikke nok, mener regeringen, der foreslår, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i sager, der koster over 2.050.000 kroner.

Borgmester: Det vil være en større hjælp med tilskud i bundprisen i samtlige sager.

Med 97 tvangsanbringelser af børn i 2018 var Lolland Kommune ifølge DR den kommune i landet, hvor flest børn blev tvangsfjernet målt per 10.000 indbyggere.

Her giver borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ministeren ret i, at det er dyrt at betale for de mange sager.

Selv om forslaget vil gøre en forskel for kommunen, mener han, at det vil være en større hjælp, hvis der blev givet et tilskud i bundprisen i samtlige sager.

"Så ville man i langt højere grad hjælpe en kommune som Lolland," siger Holger Schou Rasmussen til DR.

Ministeren vil ikke forholde sig til borgmesterens forslag

Det forslag ønsker social- og indenrigsministeren ikke at forholde sig til over for DR. Hun kalder regeringens udspil et afgørende løft for de kommuner med mange udsatte børn.

Foruden mulighed for øget refusion er der i udspillet også et forslag om at fjerne et såkaldt søskendeloft, så kommunerne fremover kan pulje udgifterne til anbragte søskende uanset antal.

Beløbet gælder også for forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Dermed bliver det nemmere at nå beløbsgrænserne for refusion.

Børns Vilkår: Økonomi spiller rolle i sene anbringelser

Det kan være dyrt at fjerne børn fra hjemmet. Ifølge Børns Vilkår får det kommuner til at fjerne børn sent.

Flere udsatte børn vil blive fjernet tidligere, hvis regeringens udspil om at mindske kommunernes regninger for at fjerne børn bliver til virkelighed. Det vurderer både Børns Vilkår og Socialpædagogerne.

Hos Børns Vilkår er direktør Rasmus Kjeldahl slet ikke i tvivl om, at netop økonomiske overvejelser i kommunerne fører til, at børn fjernes for sent fra hjemmet.

"I de mange sager, vi ser akterne på, er det næsten mere reglen end undtagelsen, at børnene anbringes for sent på trods af blinkende alarmlamper, som efter vores mening burde have tilsagt en anbringelse," siger han.

Det kan eksempelvis være meldinger om misbrug eller overgreb i hjemmet.

Der er tre grunde til, at han kobler for få anbringelser sammen med pressede kommunekasser.

"Det er, fordi kommunekassen er tom på det tidspunkt. Så bliver den administrative beslutning ikke at anbringe, selv om man skulle antage, at der er lige så stort behov der som i årets andre ni måneder," siger han.

Socialpædagogernes formand: Alt for ofte skyldes sene anbringelser en tom pengekasse

Benny Andersen er formand for Socialpædagogerne og repræsenterer landets 39.000 socialpædagoger.

Han er heller ikke i tvivl om, at penge er en stor faktor, når kommunerne behandler sager om eventuel anbringelse af børn.

"Vi hører fra alt for mange steder, at børnene ikke får det rette faglige tilbud tidligt nok, og alt for ofte skyldes det en tom pengekasse," siger han.

Han oplyser, at landsforbundet dagligt får meldinger om for sene eller forkerte anbringelser.

"Det giver sig selv, at det forringer de drenge og pigers chancer for at få gode muligheder i livet, og det synes jeg simpelthen ikke, at vi kan være bekendt. Vi ved jo, at jo tidligere vi sætter ind, jo større er chancen for, at de får et godt liv," siger han.

Både Børns Vilkår og Socialpædagogerne mener, at regeringens udspil om at lade staten refundere en større del af udgifterne i de særligt dyre anbringelsessager, vil lette presset.

Øget refusion fra staten til kommunerne bør kun være det første skridt

"Det her er en god start, men vi skal videre. Som det er i dag, er det en konkurrence mellem minimumsnormeringer, ældrepleje og at lave den rigtige anbringelse tidligt nok." siger Benny Andersen