Regeringens slogan om at "Danmark er for lille til store forskelle" er kraftigt udfordret, når man ser på dagtilbud for børn.

Mens en række primært land- og yderkommuner kun bruger omkring 35.000 kroner pr. 0-13 årig på dagtilbud, så bruger en række bykommuner primært i hovedstaden omkring 60.000 kroner.

De store forskelle i udgifter til dagtilbud slår ikke helt så markant igennem på normeringerne.

Hvis man ser på Danmarks Statistiks opgørelse, så ligger de dårligste kommuner blandt yder- og landkommuner med en vægtet normering i dagpleje, vuggestuer og børnehaver på omkring seks børn pr. voksen, mens en de bedste bykommuner ligger omkring 4,7 børn pr. voksen.

For nærmere detaljer om udregningen af det vægtede snit, se afsnittet 'Sådan har vi gjort'.

Ingen sammenhæng med sociale forhold

Et simpelt plot-diagram viser, at udgifterne til dagtilbud ikke har nogen klar sammenhæng med kommunens socioøkonomiske profil.

Klar sammenhæng med øvrige forbrugsmuligheder

Der er til gengæld en klar sammenhæng mellem, hvad kommunen bruger på dagtilbud, og hvor god service den kan tilbyde borgerne på alle andre områder.

NB-Økonomi rangerede onsdag kommunerne efter 11 parametre, der alle er indikation for, om en kommune har en stærk eller svag økonomi.

Tallene tyder altså på, at kommunens generelle økonomi er en vigtig faktor for, hvor mange penge der prioriteres til dagtilbud.

Udgifter til dagtilbud: Samlet vægt 0,1

Udg. (brutto) til dagtilbud pr. 0-13-årig er taget fra kommunale nøgletal og er ikke korrigeret for sociale forhold.

Normeringer i dagtilbud: Danmarks Statistiks normering i BOERN3 er vægtet sammen på følgende måde: Normeringen på dagpleje og 0-2 årige er vægtet sammen for den enkelte kommune i forhold til antallet af indskrevne børn i de to ordninger. Denne sammenvægtede normering for 0-2 årige er herefter vægtet sammen med kommunens normering for 3-5 årige i forhold til antallet af indskrevne 0-2 årige og 3-5 årige på landsplan. Der er ikke korrigeret for sociale forhold.