En 53 årig far blev tirsdag tiltalt for bl.a. våbenbesiddelse og trusler mod tre socialrådgivere

Mandens ekskæreste har ved retten tirsdag eftermiddag forklaret, at kommunen og dens socialrådgivere tvangsfjernede deres fælles barn, der snart er fire år. Siden har manden og ekskæresten kæmpet en bitter kamp for at få barnet tilbage, og det har blandt andet drevet den 53-årige far til yderligheder, sagde hun i retten.

"En dag vågner jeg af, at han larmer i stuen. Så spørger jeg, hvad han laver. Han fortæller, at han sidder og laver en rørbombe."

"Han ville sprænge bomben, hvis socialrådgiverne kom til døren", fortæller ekskæresten til retten.

"Han flyttede sin papegøje, Holger, fra døren, så den ikke ville blive ramt af rørbomben,"

Manden er tiltalt for at have truet med at slå tre socialrådgivere ihjel før en retssag i år om tvangsfjernelsen af barnet.

Over en tredjedel har været udsat for vold eller trusler om vold

På mange offentlige arbejdspladser er det blevet farligt at skilte med sit fulde navn. I følge en undersøgelse lavet af MEGAFON for Dansk Sygeplejeråd har 37 procent af de regionaltansatte og kommunalt ansatte sygeplejersker været udsat for en eller flere typer af vold inden for de sidste 12 måneder.

Det drejer sig om verbale trusler eller direkte truende adfærd. Hele 14 procent har været direkte udsat for vold i form af slag, spark eller bid.

34 procent af de kommunalt ansatte sygeplejersker, der har oplevet vold eller trusler, var i følge undersøgelsen alene uden at kunne tilkalde hjælp.

Risikoen som offentlig ansat, hvad enten du er sygeplejerske eller sagsbehandler, er med andre ord til stede, men har de offentlige ansatte selv en andel i at konflikterne ind i mellem accelerere til et niveau, der ikke er til at stoppe?

Det spørgsmål fik redaktionen på NB-Nyt i går tirsdag, efter at vi bragte artiklen 'Drop efternavnet, når du er på arbejde'.

Kontanthjælpsmodtager: Du mister hurtigt din værdighed i det her system

Henvendelsen kom fra Jane Frederiksen, der som kontanthjælpsmodtager mener, at sagsbehandlerne selv er med til at få situationerne til at accelerere.

Jane Frederiksen er 34 år, har en mellemlang uddannelse og bosiddende i en vestegnskommune. Hun har ikke lyst til at opgive sit fulde navn og bopæls kommune, da hun frygter repressalier ved et interview med NB-Nyt.

"Jeg er aldrig blevet så mistænkeliggjort i hele mit liv, som efter jeg havnede på kontanthjælp. Jobcenteret er ligesom en arbejdslejr eller et testcenter, hvor du i lange køer tvinges hen mod sagsbehandlerne," siger Jane Frederiksen.

Jane Frederiksen kan godt forstå, hvor presset den 53 årige far fra Odense kan have følt sig.

"Du mister ret hurtigt din værdighed i det her system, så der skal ikke så meget til, før du får lyst til at slå i bordet. Jeg mener ikke slå nogen ihjel, men virkelig råbe op, når du for gu' ved hvilken gang møder en, der bare kigger på dig som et undermenneske," siger hun.

Mængden af sagsbunker stresser og borgeren skal træde varsomt

Hun har flere gange i hendes egen sag forsøgt at hjælpe sagsbehandlerne, hvis de har husket et eller andet forkert i hendes sag, men gennemgående har hun oplevet, at sagsbehandlerne har reageret defensivt på hendes hjælp.

"De er enormt stressede og fokuserede på deres sagsbunker, og så bliver det hurtigt meget stramt og personligt på den kedelige måde, hvis du siger noget, der ikke lige passer ind i deres dag. Det er næsten, som om de tager deres dårlige oplevelser med hjemmefra med på arbejdet."

I følge Jane Frederiksen er du som kontanthjælpsmodtager tvunget til at være særlig påpasselig, når man møder på jobcenteret.

"Som jeg ser det, kan en konflikt komme fra to retninger. Sagsbehandleren eller min. Men jeg skal passe særligt på. Har jeg en dårlig dag, skal jeg ikke lade mig mærke med det og da slet ikke svare alt for kvikt, for så går det helt sikkert galt. Med sagsbehandlerne er det, som om de har deres følelser uden på tøjet. Det er virkelig en joker," siger Jane Frederiksen.

Socialchefforeningens formand: Vi skal ikke overføre vores arbejdspres til borgeren

Formanden for socialchefforeningen, Helle Linnet, mener ikke, at borgeren skal tage særlige hensyn.

”Man kan ikke forvente, at en borger skal tage hensyn til den kommunale medarbejder," siger hun.

Helle Linnet kan ikke udelukke, at borgere kan have den type af oplevelser.

"Man skal jo huske på, at de største konfliktområder ligger der, hvor vi logivningsmæssigt ikke kan tilgodese borgerens forventning, men uanset hvor vi er i den offentlige forvaltning, skal vi naturligvis ikke overføre vores arbejdspres til borgerne,” understreger hun.

Fra undersøgelser af jobcentrene, hvor borgerne svare anonymt ved vi, at godt 90 procent er tilfredse med deres samspil med Jobcenteret.

Helle Linnet mener desuden, at udviklingen på de sociale medier godt kan medvirke til, at sagsbehandleren oplever sig udsat. Det er i sig selv en udfordring man som kommune skal have sig for øje, særligt i de sager der er konfliktfyldte, siger hun.