På landsplan er otte børn blevet tvunget i vuggestue i det obligatoriske læringstilbud. Det er langt mindre, end den forrige regering havde forventet, da loven blev vedtaget.

Man regnede med, at 500 børn ville blive indskrevet i obligatorisk læringstilbud det første år. Af de otte børn, der er blevet tvunget i vuggestue, kommer to fra København, to fra Høje Taastrup og fire fra Odense.

Det skriver fagbladet Børn&Unge.

Børn&Unge har talt med samtlige 15 kommuner, der skal modtage børnene, og i alt er kun otte børn startet i obligatorisk læringstilbud pr. 1. november.

Loven trådte i kraft i juli i år og er en del af ghettopakken. Loven betyder, at børn fra udsatte boligområder skal i obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, inden de er fyldt et år, hvis ikke forældrene selv sender barnet i vuggestue. Ellers ryger børnechecken.

Kommuner gør ikke børnene nogen tjeneste

Loven om tvungen vuggestue blev vedtaget af den tidligere regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Der er afsat 210 millioner kroner indtil 2021.

Selvom der er tale om så få børn, har pengene styrket dagtilbudene, mener Mai Mercado (K), der var socialminister, da loven blev vedtaget. Hun håber, at kommunerne har taget loven alvorligt.

"Hvis det her er et udtryk for, at kommuner går ind tidligere og får fat i forældrene, er det rigtig godt. Men hvis kommunerne omgår loven og undlader at tage fat i dem, så gør man de børn en bjørnetjeneste. For det vil betyde, at der fortsat kommer børn i skole, som er mere end to år bagud. Det, synes jeg ikke, at vi kan være bekendt," siger hun.

København og Odense opruster

Loven om vuggestuetvang har skubbet til kommunerne: For at undgå vuggestuetvang har Københavns Kommune investeret mere end 5 millioner kroner i den tidlige indsats. Det har båret frugt, siger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S).

"Vi har et team, som opsøger de familier, der ikke har skrevet børnene op, og det bliver taget godt imod. Medarbejderne er også ude og besøge kvindegrupper og bruger de lokale netværk til at motivere familierne til at benytte dagtilbud. Nogle har ledsaget mødre til institutionsbesøg, støttet dem i dialogen med personalet og opbygget en tillid til dem," siger han.

Odense Kommune har også oprustet den opsøgende indsats. Her har lovgivningen haft betydning for arbejdet, siger rådmand for børn og unge i Odense Kommune, Susanne Crawley Larsen (R).

"Loven har været medvirkende til, at vi har gentænkt, hvordan vi skulle prioritere området," siger hun.

Bupl: Symbolpolitik af værste skuffe

Bupl var en af de største kritikere, da loven blev vedtaget.

At kun otte børn er tvunget i vuggestue understreger, at der er tale om symbolpolitik, siger formanden for BUPL, Elisa Rimpler.

"Vi og mange andre aktører har netop peget på det, der virker. Det, der skal til, er tidlig opsporing, tid til brobygning mellem familie og institution – og et tættere samarbejde med sundhedsplejerskerne. At lave en ghettolov med et obligatorisk læringstilbud er symbolpolitik af værste skuffe," siger hun.