
Næstformand i KL Martin Damm er bange for, at et hul i statskassen vil blive brugt til at holde igen i forhandlinger mellem kommuner og regioner. - Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Finansministeren ser sorte skyer trods pæn økonomisk vækst
Finansministeren mener, at dansk økonomi kunne have stået endnu stærkere, end det er tilfældet. Kommuner og regioner frygter negative konsekvenser for velfærden.
Udgivet: 28/08/2019
Dansk økonomi har det grundlæggende godt. Men den forhenværende regering har efterladt et hul i kassen.
Det var budskabet fra finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde tirsdag i Finansministeriet, hvor han præsenterer Økonomisk Redegørelse – regeringens prognose for dansk økonomi.
Af redegørelsen fremgår det, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde. Og at det offentlige forbrug kan stige med 0,7 procent om et år.
Bruttonationalproduktet skønnes at vokse med 1,7 procent i år og 1,6 procent næste år.
– Der er pæn vækst, men lidt mere afdæmpet sammenlignet med de seneste år, siger Nicolai Wammen.
Den høje beskæftigelse betyder, at det såkaldte økonomiske råderum bliver udvidet med mere end fem milliarder kroner frem mod 2025, så det udgør 28,75 milliarder kroner i 2025.
– Dansk økonomi er på mange måder godt rustet, men hvis den globale økonomi går i den forkerte retning, vil det sætte sit præg på vækst og økonomi i Danmark, siger Nicolai Wammen.
KL: Økonomisk hul ændrer ikke på kommunernes behov
Finansministeren fastholdt kritikken af den tidligere regering, som ifølge ham har efterladt et hul i de offentlige finanser på 3,5 milliarder kroner.
Læs mere: Wammens kasseeftersyn viser hul på 3,5 milliarder
Hos kommunerne frygter man, at det vil blive brugt som undskyldning i forhandlingerne om deres økonomi for næste år.
– Et hul i statskassen ændrer ikke på, at kommunerne her og nu står med nogle store økonomiske udfordringer. Dels fordi vi bliver flere ældre og kronikere, dels fordi vi endnu ikke har løst sundhedsvæsenets udfordringer, skriver næstformand i KL, Martin Damm (V), i en kommentar.
På et pressemødet beskrev Nicolai Wammen, hvordan de 3,5 milliarder kroner er penge, der nu ikke i 2020 kan blive brugt på “børn, ældre og syge”. Altså de områder, kommuner og regioner står for.
Deres økonomiske ramme for 2020 bliver lige nu forhandlet, og efter en valgkamp med fokus på velfærd har begge organisationer sat næsen op efter mærkbare, økonomiske løft.
– Udgangspunktet for de forhandlinger er blandt andet en valgkamp med meldinger om løft af velfærden, så vi kan følge med de udviklinger og udfordringer, vi står med i kommunerne.
– Så vi kan levere den velfærd, som borgerne med rette forventer. Det udgangspunkt har ikke ændret sig med dagens melding fra finansministeren, skriver Martin Damm.
Regionerne: Færre penge til sundhedsvæsenet giver problemer
Hos regionerne er man skeptiske over for, at riget pludseligt fattes penge.
– Det ville undre mig, hvis ikke de bruger det som argument for ikke at give os de penge, vi har brug for.
– Vi står over for et helt reelt behov. Hvis ikke de giver os penge til det, så må de også stå på mål for de problemer, det giver i sundhedsvæsnet, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose.
Kommunerne peger på et stort behov for flere penge. Ikke bare kommer der flere ældre med større behov for pleje, der er også blevet holdt igen i årevis. Samtidig anfører de et stort behov for at bygge og vedligeholde deres faciliteter.
– Det er jo ikke nyt, at en ny regering som noget af det første kigger finanserne efter i sømmene. Og det er egentlig heller ikke nyt, at det eftersyn resulterer i meldinger om en slunken kassebeholdning.
– Nu handler det om, at regeringen må prioritere og finde de nødvendige midler til den kommunale velfærd, skriver Martin Damm.
jornns /ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22
Temaer: Kommuneøkonomi











































