To af landets største kommuner – København og Aarhus – blæser til kamp mod brug af eksterne konsulenter.

Københavns Kommune bruger skønsmæssigt 200 millioner kroner om året på ekstern bistand, mens Aarhus Kommune bruger cirka 100 millioner. Men nye tider er på vej.

– Vi mener, at 100 millioner kroner til eksterne konsulenter er for meget, siger Socialdemokratiets politiske ordfører i Aarhus Byråd, Anders Winnerskjold (S).

– Vi er en organisation med godt 20.000 medarbejdere. Vi mener, at vi i højere grad skal se, om vi internt i kommunen kan løse nogle af de her opgaver, siger han.

HR-området fylder, men det kan give bagslag at spare her

Den politiske ordfører nævner eksempelvis HR-området, hvor kommunen bruger midler på konsulenter til rekrutteringsopgaver.

Her skal det bemærkes, at der de seneste år har været en stigende efterspørgsel fra kommunerne på så vel basis-pædagogisk personale som sosu-personale. Dette har har ført til, at et stigende antal institutioner anvender rekrutteringsvirksomheder, fordi de ganske enkelt ikke får nok ud af selv at slå stillingerne op.

En besparelse på dette område kan derfor give bagslag mener flere institutionsledere som NB-Nyt har talt med. “Med den mangel på hænder der er i dag og de opgaver vi samtidig skal udføre i forhold til borgerne, er det helt enkelt ikke muligt, at få et godt rekrutteringsgrundlag uden hjælp ude fra.”

Hjælp til jura og vejprojekter

Kommunen henter også hjælp udefra, når det eksempelvis gælder juridisk bistand og projektering af vejprojekter.

Ifølge et notat kan kommunen spare mellem 7,5 og 15 millioner kroner om året, hvis man skærer ned på ekstern konsulentbistand.

Der vil dog stadig være opgaver, der løses bedst ude i byen, understreger S-ordføreren.

Forslaget fra Socialdemokratiet er på dagsordenen i Aarhus Byråd onsdag aften og ventes at kunne samle et flertal.

I København vil man nedbringe udgifterne med ti procent

I Københavns Kommune deler man ambitionen om at skrue ned for udgifter til ekstern bistand.

Det fortæller Socialdemokratiets politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Jonas Bjørn Jensen.

– Budgetaftalen fra sidste år har et mål om at nedbringe de administrative udgifter med ti procent over fire år, og her er særligt fokus på eksterne konsulenter, siger han.

S-ordføreren venter, at det vil blive konkretiseret, hvordan målet nås, i forbindelse med de forestående budgetforhandlinger.

Professor: det kan være dyrt at spare

Professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet, mener dog, at det kan være et dyrt sted at spare.

– Man risikerer at give sig selv dårlig rådgivning, hvis man ikke har kompetencerne i huset. Så det kan blive dyrt at spare penge på det her område, siger Kurt Klaudi Klausen.

Under forårets valgkamp til folketingsvalget var S på Christiansborg ude med en melding om, at der kan spares tre milliarder kroner om året på færre konsulenter i det offentlige.

– Jeg tror næppe, at man kan finde så mange milliarder, uden at det vil gå ud over kvaliteten af det, man laver i det offentlige, siger Kurt Klaudi Klausen.

Tallene for brug af konsulenter dækker over mange variabler

Definitionen på eksterne ydelser varierer fra kommune til kommune, og derfor er der ikke et samlet overblik over udgifter til konsulenthjælp.

Såvel NB-Økonomi som NB-Nyt har tidligere påvist, at tallene for brug af konsulenter er usikre og dækker en lang række ydelser på velfærdsområdet såsom hjælp til udsatte unge og de IT-systemer, som eksempelvis plejehjemmene bruger i deres daglig arbejde.

Læs her: Mette Frederiksens konsulentmillarder går også til udsatte unge og bygning af nye institutioner

/hou/ritzau/