Når der efter valget kommer gang i svingdøren på Christiansborg, vil tidligere ministre frit kunne tage jobs som lobbyister eller lade sig ansatte i de virksomheder, de få uger forinden skulle regulere. Skriver mandag Morgen

Det er en situation, som et flertal af vores nabolande anser for så problematisk, at de har lovgivet imod den med såkaldte karensregler, der forbyder politikerne at tage bestemte jobs i de første år, efter de forlader deres offentlige embede.

Med karensregel havde Brian Mikkelsen og Karen Hækkerup vandret direkte ud ud i det private erhvervsliv.

Havde vi haft karensregler, kunne Brian Mikkelsen ikke være vandret direkte fra Erhvervsministeriet til Dansk Erhverv, og daværende justitsminister Karen Hækkerup havde sandsynligvis fået besked på at takke nej til Landbrug & Fødevarer, fordi det var under to år siden, hun havde været minister for netop fødevarer.

Nu foreslår to professorer i Mandag Morgen, at den slags jobskifter fremover bliver ulovlige.

Alene den diskussion, der opstår, hver gang en minister skifter direkte over til det private, er et argument for at indføre karensregler i Danmark, mener professor ved Roskilde Universitet Mark Ørsten.

“Vi lever i en tid, hvor der er mistillid til politikerne, og hvor den gyldne svingdør er til debat. Og hvis man ønsker at bekæmpe den faldende tillid til politikere, så er det vigtigt, at systemet forekommer åbent,” siger Marc Ørsten til Mandag Morgen.

Også Professor ved Aalborg Universitet Sten Bønsing anbefaler, at Danmark indfører klare regler for ministre og embedsmænd, som søger job i private virksomheder og interesseorganisationer.

Karensregler er ved at blive normen i vores nabolande

Sten Bønsing har netop offentliggjort en videnskabelig artikel om emnet i Ugeskrift for Retsvæsen. Her slår han fast, at karensregler er ved at blive normen i vores nabolande.

“Det er helt traditionelle, juridiske betragtninger, der har ført til, at man har fået karensregler i andre lande,” forklarer Sten Bønsing, og uddyber:

”Pointen er, at man skal kunne have tillid til, at der træffes afgørelser på et rigtigt og et sagligt grundlag. I den her sammenhæng er frygten jo, at embedsmænd eller ministre træffer nogle afgørelser af hensyn til karriereplanlægning. For nu at sige det, som det er,” siger professoren til Mandag Morgen.

Professor på RUC, Marc Ørsten er enig.

“Det må være sådan, at tilliden til de politiske institutioner vejer tungere end hensynet til den enkelte persons ret til hurtig karriere,” siger han.

Tidligere britiske premierminister David Cameron skulle i to år bede komiteen om lov

De fleste karenslovgivninger i andre lande indeholder en skønsmæssig vurdering i hver sag i en slags rådgivende organ eller en myndighed.

I Storbritannien er ministre og højtstående embedsmænd eksempelvis forpligtet til at konsultere en særlig kommission, Advisory Committee on Business Appointments, de første to år efter at de har forladt det offentlige embede.

Den tidligere britiske premierminister David Cameron skulle altså for hver gang, han indgik forretningsaftaler de første to år efter sin fratræden, bede komiteen om lov. Vejledningen er af åbenhedshensyn offentligt tilgængelig på den britiske regerings hjemmeside, og her kan man derfor læse i detaljer, hvilke jobs Cameron har ansøgt om at få lov til at tage, og man kan læse, hvad komiteen fandt frem til, og hvilke krav de har opsat for at give tilladelsen.

Det er meget detaljerede vejledninger, hvor også Camerons egne ansøgninger bliver skitseret. Der er givet grønt lys til alle de offentliggjorte anmodninger, men i flere af vejledningerne – for eksempel i svaret til Camerons anmodning om at påtage sig rollen som næstformand i UK-China Fund – minder komiteen ham om, at han på ingen måde må udøve lobbyvirksomhed over for den siddende regering eller facilitere en dialog mellem de kinesiske og britiske regeringer uden tilladelse.

Karensreglen gælder også for tidligere EU-Kommisærer

Samme åbenhedsrationale ligger bag EU-Kommissionens løbende offentliggørelse af tidligere kommissærers godkendte anmodninger. For også her, i EU-systemet, gælder der karensregler.

Og efter at Den Europæiske Ombudsmand i 2016 har indskærpet reglerne for Kommissionen, offentliggøres afgørelserne også. Det er kun de godkendte anmodninger, der kan ses.

Da karenstiden for den forrige Kommission var udløbet i slutningen af 2015, spurgte et britisk medlem af Europa-Parlamentet EU-Kommissionen, om der nogensinde var givet afslag på tidligere kommissærers anmodninger. Til det svarede formand Jean-Claude Juncker, at der, hvad angår de seneste to Kommissioner, er givet i alt fem afslag. I alle fem tilfælde trak ekskommissærerne deres anmodning tilbage. Hvilke afslag der er tale om og begrundelserne for dem, er ikke blevet fremlagt.

15 lande i Europa har karensregler

Også i Bulgarien, Cypern, Estland, Frankrig, Holland, Italien, Irland, Letland, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Norge, Sverige og Tyskland er der karensregler.

Karenstiden varierer fra et til tre år, ligesom der er forskel på, hvilke personer de omfatter.

Nogle lande har kun regler for ministre, mens der i andre lande er regler for både ministre, deres særlige rådgivere og embedsmænd.

I Norge er der eksempelvis som udgangspunkt karantæne for topembedsmænd og ministre, mens der for lavere rangerende til gengæld kan besluttes en karantæne. Norge har også en særlig økonomisk kompensationsordning, der kan tages i brug, hvis der gives afslag på en jobmulighed.

Uanset udfaldet af folketingsvalget 5. juni vil der  være politikere på udkig efter nye jobs

Uanset udfaldet af folketingsvalget 5. juni vil der sandsynligvis være politikere på udkig efter nye jobs. Ikke alle folketingsmedlemmer genvalgt. Fortsætter Lars Løkke Rasmussen som statsminister, skal han næppe have nøjagtigt samme ministerhold. Nogle må ofres. Og overtager Mette Frederiksen førertrøjen, skal samtlige nuværende ministre se sig om efter en ny gesjæft – nogle af dem som medlemmer af Folketinget, andre i jobs udenfor Christiansborg.