Der er ængstelighed i luften på Fanø, hvor kommunen står overfor at skulle finde besparelser for 20 millioner kroner - et beløb, der er svarer til ti procent af servicerammen.

Det fortæller borgmester Frank Jensen (R) til NB-Kommune om det, han kalder en næsten umulig opgave: At få den lille ø-kommunes husholdningsbudget til at gå op.

"Der er ikke nogle steder, der går fri, når vi skal finde så store summer her. Så vi sparer alt," siger han om det sparekatalog, som forvaltningen har lagt frem.

"Det er dagsinstitutioner, der står til at blive lukket. Det er takststigninger, det er skolen, der skal spare, det er plejehjemmet, det er hele velfærdsområdet, det er vores kultur, der står til besparelse."

Heller ikke byrådet går fri af sparekniven. Som et led i besparelserne står antallet af byrådsmedlemmer til at blive skåret 11 til 9.

Det økonomiske uvejr kan ende med at betyde, at kommunen hæver skatten betydeligt, fortæller Frank Jensen. Helt præcist ser man ind i at lade kommuneskatteprocenten stige fra den nuværende på 25,77 til 27 procent - sker det, så har kommunen landets højeste skatteprocent.

Vil have ø-tilskud

Frank Jensen forklarer, at kommuneøkonomien er ramt på tre faktorer. Dels er Fanø en smådriftskommune, og det indskrænker den økonomiske værktøjskasse, når der skal findes besparelser. Med kun én skole i kommunen er det for eksempel ikke muligt at spare ved at lave en skolesammenlægning. Der er heller ikke meget administration at spare væk på kommunens lille rådhus, fortæller Frank Jensen.

Også udligningsreformen udfordrer kommunen, der på papiret hører til de velhavende og derfor må betale betydelige summer til fattige kommuner.

"Vi betaler næsten 44 millioner kroner i udligning til andre kommuner. Det gør vi på trods af, at vi mister borgere, så vi bliver færre til at betale regningen. Vi har også en markant større andel af ældre end gennemsnittet, og det bliver vi ikke tilstrækkeligt kompenseret for," siger han.

Det har heller ikke hjulpet på budgetterne, at der er kommet færre penge ind på grundskylden, end kommunen har budgetteret med.

"Der er ingen tvivl om, at der er nogle strukturelle ting, som vi bliver ramt rigtig hårdt af i udligningen, og så også det faktum, at vi ikke er en del af ø-ordningen, som for eksempel Læsø, Ærø og Samsø. De får ø-tilskud," siger Frank Jensen, der mener at man bør se på at give Fanø en del af tilskudskagen. Ellers vil man risikere, at den svære økonomiske situation på Fanø vil gentage sig år efter år.

"Man kan ikke klippe håret af en skaldet, og vi kan ikke hæve skatten til 100 procent," siger han.

"Vi forsøger efter bedste evne at løse den her opgave, vel vidende at det er tæt på umuligt, men vi er også nødt til at kigge på den lange bane, for ellers kan vi stå i samme situation næste år."

Sammenlægning er ikke en løsning

En ting, som Frank Jensen ikke ser for sig er, at løsningen på Fanøs problemer bliver at kommunen sammenlægger sig med nabokommunen Esbjerg, der selv har stået overfor besparelser på 120 millioner kroner. Han er opsat på at kæmpe for, at den lille ø-kommune bevarer sin selvstændighed.

Desuden ser han ikke, hvordan det kan gavne nogle af de to kommuner, for som han siger:

"To fattige kommuner bliver ikke rige af at blive gift med hinanden."

Det er i øvrigt heller ikke på hans bord, at spørgsmålet om en kommunesammenlægning ligger, påpeger han. Det er Christiansborg, der bestemmer, hvor mange kommuner, der skal være. Selv hvis Frank Jensen skulle være klar til at indgå et fornuftsægteskab med Esbjerg, så ser han ikke for sig, at naboborgmesteren vil takke ja til frieriet.

"Det er helt ude af vores hænder. Jeg er også ret sikker på, at Esbjerg ville sige nej tak. Hvorfor skulle de ikke sige nej til at få en kommune, der har en gæld på 80 millioner. Det ville jeg da sige nej til, hvis jeg var Esbjerg Kommune. Hvem skulle betale den regning?" siger Frank Jensen.

"Det er der kun en, der kan gøre, og det er staten, og så kan staten jo lige så godt hjælpe os til at starte med i stedet for at vente og hjælpe Esbjerg."