Tour de France-feltet passerede i 2022 forbi Roskilde Domkirke. I 2025 vender verdens bedste cykelryttere tilbage til Sjælland.

Tour de France-feltet passerede i 2022 forbi Roskilde Domkirke. I 2025 vender verdens bedste cykelryttere tilbage til Sjælland. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bekræftet: Kommuner går sammen om cykelløb på højeste niveau

Roskilde og København bliver værter for et World Tour-løb i 2025 og de følgende to år.

Udgivet: 14/12/2023

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Mange af verdens bedste cykelryttere er danskere, men de har manglet løb i verdensklasse på deres hjemmebane. Det ændres der på om to år. Når Danmark fra 2025 for første gang får et cykelløb på UCI's World Tour - cykelsportens øverste niveau - bliver det med start i Roskilde og mål i København. Det bekræfter overborgmesteren i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), i BT.

"Det er ganske enkelt historisk, at vi sammen med vores partnere får vores helt eget UCI World Tour-cykelløb", siger hun om endagsløbet, der skal afvikles i 2025, 2026 og 2027 for både mænd og kvinder.

Tomas Breddam (S), borgmesteren i Roskilde Kommune, deler glæden.

”Vi oplevede en enorm begejstring og cykelglæde i forbindelse med Tour de France. Med World Tour fortsætter vi en stærk tradition for cykelløb med start fra Roskilde. Det bliver en fest for alle”, siger han i en pressemeddelelse:

Bag løbet står Københavns Kommune og Roskilde Kommune samt Danmarks Cykle Union, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen og staten ved Kulturministeriet og Erhvervsministeriet.

De københavnske politikere har fra kommunens megaeventpulje reserveret 30 millioner kroner over tre år til det nye World Tour-løb i 2025-27. Derudover har Københavns Kommune i forbindelse med budget 2024 afsat yderligere 5 millioner kroner om året over den treårige periode til værtsbyaktiviteter. Samlet har kommunen således bevilget 45 millioner kroner til det endnu unavngivne World Tour-løb.

En større del af beløbet er målrettet aktiviteter uden om løbet – heriblandt et folkemotionsløb, et politisk cykeltopmøde og en generel folkefest i forbindelse med arrangementet.

Læs også:
Kommune reserverer 60 mio. til to cykelløb

Københavns Kommune stræber også efter at blive vært for VM i landevejscykling i 2029 og har reserveret yderligere 30 millioner kroner til et muligt VM-arrangement fra megaeventpuljen.

Sidst opdateret: 14/12/2023 - 11:21

Emner: Kultur, Københavns Kommune, Roskilde Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]