
- Foto: WERK Arkitekterne
Maritim bygning vinder som 'Årets Byggeri'
Udgivet: 14/12/2023
Esbjergs Maritimt Center vinder prisen Årets Byggeri i Danmark 2023.
Det er blandt andet balancen mellem funktionalitet og fællesskab, der er årsagen til, at prisen går til netop Maritimt Centeret i Esbjerg Kommune.
"Det er virkelig et stort skulderklap til alle, der har været med til at gøre Maritimt Center til virkelighed. Maritimt Center vinder i et utrolig stærkt felt i den åbne kategori, og derfor kan vi virkelig være ekstra stolte over den her pris," siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), i en meddelelse fra kommunen.
Dommerkomitéen bag prisen, der består af topchefer fra byggebranchens vigtigste organisationer og institutioner, har lagt vægt på flere ting i deres begrundelse for at vælge Maritimt Center som vinder af årets pris:
Det store fokus på fællesskab i huset imponerer dommerne, og i dommerbetænkningen lyder det, at Maritimt Center har skabt en imponerende destination, der fremmer fællesskab og samvær inden for det maritime liv. Det giver plads til vandsportsklubber, træningsfaciliteter og sociale aktiviteter, hvilket styrker det maritime foreningsliv og samler mennesker omkring deres fælles passion.
Læs mere om prisen her.nannakk
Sidst opdateret: 14/12/2023 - 12:24
Emner: Kultur













































