Et af de tre nye boligområder på listen over parallelsamfund (tidligere kendt som ghettolisten), som Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggjorde fredag, er Vejleåparken i Ishøj Kommune. Her er borgmester Merete Amdisen (S) særdeles utilfreds med, at boligområdet er føjet til listen

"Jeg synes, at det virker helt absurd at nogle få personer, der flytter til eller fra et boligområde, kan afgøre, om et boligområde bliver stemplet som et parallelsamfund", siger hun med henvisning til kriteriet om andelen af beboere med en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

”Vi taler virkelig om de små marginaler her. Siden sidste år har regeringen sat grænsen for antallet af dømte i et boligområde ned fra 2,18 til 2,05 procent. Vejleåparken er steget til 2,10, fordi antallet af dømte i boligområdet er steget med nogle få. Hvilket betyder, at hvis grænsen ikke var blevet sat ned, var Vejleåparken ikke kommet på listen", siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Tre færre dømte beboere ville have fjernet Vejleåparken fra listen. Kriminalitetsgrænsen er sænket, fordi den er defineret efter niveauet på landsplan - har et boligområde tre gange så mange dømte som landsgennemsnittet, bliver kriteriet opfyldt.

To andre parametre har ført til, at Vejleåparken er havnet på listen:

1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. (tallet er 56,2 pct. i Vejleåparken).

2) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. (tallet er 61,8 pct. i Vejleåparken).

Beboerne i Vejleåparken aktiverer ikke kriterierne om lav indkomst og lav deltagelse på arbejdsmarkedet (se mere i faktaboksen nederst).

Endelig er det et krav, at der skal bo mindst 1.000 mennesker i boligområdet. Vejleåparken er efter Vollsmose i Odense det næststørste område på parallelsamfundslisten med over 4.700 beboere. Årsagen til, at Mjølnerparken i København ikke længere er med på listen, er i øvrigt, at beboerantallet er faldet til under 1.000.

Krav fra regeringen

Ishøj Kommune kan se frem til at blive kontaktet af ministeriet, der vil sikre, at kommuner med nyudnævnte udsatte boligområder (som Vejleåparken) bruger de redskaber, som Folketinget har vedtaget.

"Nye udsatte boligområder skal indføre udlejningsregler, der styrer beboersammensætningen og det er også muligt at godkende strategisk nedrivning og salg af almene familieboliger, hvis et område skal omdannes", skriver ministeriet.

Kravet om såkaldt "fleksibel udlejning" indebærer, at boligorganisationen skal anvise ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen i boligområdet og offentliggør dem, oplyser BL, branche- og interesseorganisationen for de almene boligorganisationer.

Kontraproduktiv stempling

Borgmester Merete Amdisen bryder sig generelt ikke om, at boligområder kan stemples som parallelsamfund.

"Det er stigmatiserende og kontraproduktivt for boligafdelinger og kommuner konstant at blive målt og vejet – særligt når der ensidigt fokuseres på de negative sider og ikke gives kredit for de positive resultater. Faktum er er jo, at det går fremad på de vigtigste parametre i Vejleåparken. Flere kommer i arbejde og indtægts- og uddannelsesniveauet stiger", siger Merete Amdisen i pressemeddelelsen.

Aarhus Kommune har flest tre boligområder, der kategoriseres som parallelsamfund. Alle steder er der massive problemer, erkender borgmester Jacob Bundsgaard (S), men der er også positive sider - det er på det seneste gået fremad med flere parametre, især tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Ifølge Bundsgaard går det den rigtige vej på langt de fleste parametre målt af kommunen selv i områderne - særligt med arbejdsmarkedstilknytningen.

"Det, der er vigtigt for os, er ikke de her lister. Det er, at der er fremgang i områderne", siger han til Ritzau.

Fakta om regeringens parallelsamfundsliste