I hvor høj grad må en borgmester på uformel vis sætte embedsværket til at undersøge en privat sag, hvor borgmesterens kommende husbyggeri er omdrejningspunkt? Og hvor der efterfølgende ikke ligger dokumentation for borgmesterens henvendelser?

I 2019 rettede Sorø Kommunes borgmester Gert Jørgensen (K) henvendelse til kommunens tekniske afdeling i forbindelse med et kommende husbyggeri. Det er der for så vidt ikke noget forkert i, men ifølge BT foregik henvendelserne altså uformelt: Der blev ikke registreret en formel henvendelse fra Gert Jørgensens side, viser dokumenter fra Sorø Kommune, som BT har fået aktindsigt i.

Og da borgmesteren sender sin byggeansøgning en uge senere 21. august 2019, havde embedsmændene allerede været i gang med at se på mulige problemer i forhold til en nærliggende skov, som Gert Jørgensen ønskede at bygge huset tæt på, hvilket krævede en dispensation.

Byggesagens dokumenter viser ifølge BT også, at en byggesagsbehandler desuden søgte svar på nogle spørgsmål vedrørende ejendommens servitut og dens betydning for, hvor tæt borgmesteren kunne bygge på vejen. Heller ikke denne henvendelse er der blevet taget notat fra.

I et svar til B.T skriver Gert Jørgensen, at han ringede til kommunen 14. august 2019 - men altså uden, at det er blevet registreret.

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning ved SDU, er ikke i tvivl om, at det er en omgåelse af reglerne:

"Det ser ud til, at borgmesteren udnytter sin position til egen vinding, og dermed misbruger han også sin magtposition. Han er inhabil i sagsbehandlingen, og når han sætter gang i den, inden han har sendt sin ansøgning, overskrider han den grænse, der skal være mellem politik og administration. Han lægger uvægerligt et indirekte pres på sagsbehandlerne. Det hører ingen steder hjemme," siger Kurt Klaudi Klausen til BT.

Og den vurdering bakke tidligere rektor på Folkeuniversitetet og forfatter til flere bøger om forvaltning, Bente Hagelund, op om:

"Offentligheden skal kunne få indsigt i det fulde grundlag for sagens afgørelse. Derfor skal henvendelsen fra borgmesteren ligge på skrift i form af notater, som blandt andet skal sikre kontrol med, at myndigheden har handlet korrekt," siger Bente Hagelund til BT.

BT har henvendt sig for et svar fra centerchef i Sorø Kommune Jannik Rauer, som skriver i en mail:

"At forvaltningen bruger ressourcer på at undersøge skovbyggelinjen og mulighederne for, at der ikke skal søges dispensation, er ikke unormalt, da offentlige myndigheder er underlagt en vejledningspligt i forvaltningsloven. Lignende sagsbehandling sker generelt i byggesager, så det afsøges, hvordan et ansøgt byggeri kommer til at opfylde ansøgers ønsker bedst muligt, inden for de rammer, der er".

"I forhold til servitutten er der tale om svar på de sidste opklarende spørgsmål i forbindelse med en forhåndsdialog, inden byggeansøgning indsendes den 21. august 2019. En sådan forhåndsdialog mellem bygherre og kommune, inden en byggeansøgning indsendes, er ikke usædvanlig og tjener til, at der efterfølgende er færrest muligt konkrete punkter, der skal tilpasses i forbindelse med sagsbehandlingen, hvilket koster penge til både rådgiver og den kommunale sagsbehandling," skriver han til BT.

I Kerteminde har kommunen for nylig fået Kammeradvokaten til at undersøge, om alt gik korrekt til, da daværende borgmester Hans Luunbjerg (V) søgte om tilladelser til at udvide et biogasanlæg. Konklusionen er, at borgmesteren var inhabil, mens forvaltningen var afledt inhabil, hvorfor byrådet burde have været inddraget.