2030-planen berører nogle af de fænomener, der resulterer i mangel på arbejdskraft: Faldende søgning mod velfærdsuddannelserne, frafald på uddannelserne, fastholdelsesproblemer på især sundhedsarbejdspladser og mange forgæves opslåede stillinger.

Højkonjunkturen spiller ind på udfordringerne, men samtidig er der ifølge Finansministeriet indikationer på, at rekrutteringsproblemerne for nogle medarbejdergrupper "har mere strukturel karakter".

I en økonomisk analyse, som Finansministeriet offentliggjorde i september, sættes tal på forventningerne til fremtiden for 17 udvalgte uddannelsesgrupper, der fylder meget på det offentlige arbejdsmarked. Fremskrivningen viser, at særligt sosu-hjælpere vil blive en stor mangelvare. I 2035 vil der være behov for 11.600 ekstra sosu-hjælpere, men udbuddet står kun til at stige med 500 i forhold til niveauet i 2021.

I et KL-udspil om mere udenlandsk arbejdskraft, der blev lanceret i søndags, anbefalede KL, at netop sosu-hjælpere blev føjet til positivlisten for faglærte, der gør det nemmere for udlændinge med denne uddannelsesbaggrund at komme til Danmark.

Der er i 2030-planen for få tiltag, der kan mindske problemet med manglen på arbejdskraft til de offentlige arbejdspladser. Det mener KL-formand Martin Damm (V), som lægger vægt på, at nye fremskrivninger viser, at udfordringerne med at rekruttere sosu-assistenter og -hjælpere vil forværres de kommende år.

"Allerede i dag er manglen på arbejdskraft en kæmpe udfordring. Både på det private arbejdsmarked og på velfærdsområderne. Alene inden for social- og sundhedsområdet kommer vi til at mangle omkring 16.000 sosu’er frem mod 2030. Dén udfordring havde vi håbet, at regeringen tog mere konkret fat på at afhjælpe i 2030-planen", siger Martin Damm i en meddelelse fra KL.

Sosu-assistenter og pædagoger

Ubalancen vil også vokse for sosu-assistenter, der har længere uddannelser end -hjælperne, men helt ikke i samme grad. Udbuddet af sosu-assistenter kan vokse med 6.700 personer, mens efterspørgslen antages at stige med 10.100 personer, viser den mekaniske fremskrivning.

På tirsdagens lancering slog finansminister Nicolai Wammen (S) fast, at der skal tages handling for at undgå, at manglen på sundhedsfagligt personale forværres.

"Vi skal blive bedre til at få ansat medarbejdere og holde fast på dem, vi har", sagde Nicolai Wammen og nævnte specifikt sygeplejersker og sosu’er.

Pædagoger er en anden stor faggruppe, hvor manglen på arbejdskraft forventes at blive mere udtalt. Den forventede ændring i efterspørgslen efter pædagoger overstiger det forøgede udbud med cirka 5.000 personer.

Omvendt indikerer fremskrivningen, at udbuddet af læger og socialrådgivere vil stige markant mere, end efterspørgslen efter disse faggrupper vil stige. Det er vigtigt at notere sig, at fremskrivningen ikke forholder sig til, om der i dag allerede er rekrutteringsudfordringer eller knaphed på beskæftigede.

Finansministeriet fastslår, at fremskrivningen ikke kan bruges som en egentlig prognose, da den er "mekanisk" og bl.a. baseres på en antagelse om uændret uddannelsesfordeling i de enkelte brancher.

"Hvis andelen af velfærdsmedarbejdere, der finder arbejde i den private sektor stiger yderligere, som det fx særligt har været tilfældet for fængselsbetjente og jordemødre siden 2016, vil det øge efterspørgslen efter disse grupper ud over det forudsatte i fremskrivningen", står der i 2030-planen.

Finansieres med besparelser på administration

Den mekaniske fremskrivning tager heller ikke højde for eventuel øget produktivitet i det offentlige eller initiativer, der forbedrer velfærdsuddannelserne og velfærdssektorens løn og arbejdsvilkår, understreges det.

"Sidstnævnte er netop hensigten med regeringens trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd", står der i planen.

Det foreslåede lønløft til sosu'er, sygeplejersker, fængselsbetjente og pædagoger, der skal finansieres af besparelser på offentlig administration, er et af de værktøjer, regeringen fremhæver i 2030-planen. Reformer, der øger arbejdsudbuddet, er et andet:

"Der er brug for flere medarbejdere med de rette kompetencer til både den offentlige kernevelfærd, den grønne omstilling og til at understøtte vækst i det private erhvervsliv. Regeringen vil derfor øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030. Med 2030-planen er der gennemført og planlagt konkrete tiltag, der bringer os to tredjedele af vejen – herunder i kraft af personskattereformen, omlægninger i uddannelsessystemet, og en kommende SU-reform. Med 2030-planen viser vi vejen til en balanceret fremgang i både den offentlige og den private sektors beskæftigelse", skriver regeringen.