Efter tre år med coronabegrænsninger i eksamensperioden afviklede skolerne i maj og juni regulære afgangsprøver for første gang siden 2019.

Karaktergennemsnittet ved grundskolernes afgangsprøver er en af de indikatorer, der kaster lys over de sociale og økonomiske forskelle i landet. Der er et spænd på 2,5 point fra kommunen med de laveste karaktergennemsnit (Lolland med 6,1) til kommunerne med de højeste gennemsnit - Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Hørsholm (alle 8,6).

De 10 kommuner med de højeste karakterer ligger alle på Sjælland, mens Aarhus, Aalborg og en stribe østjyske kommuner også er over landsgennemsnittet.

De fem bundne prøver i 9. klasse består af: skriftlig dansk (sammensat af tre delprøver), mundtlig dansk, mundtlig engelsk, skriftlig matematik (to delprøver) samt en fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Ud over de bundne prøver skal eleverne i 9. klasse op i to udtræksfag.

Gennemsnittet på tværs af landet i de fem bundne prøver i 9. klasse blev 7,3 i skoleåret 2022/23. I skoleåret 2018/19, der er det seneste år med normal afvikling af afgangsprøver, var gennemsnittet 7,5, viser Børne- og Undervisningsministeriets statistik. I de mellemliggende år har gennemsnitskaraktererne været betydeligt højere, da en del af prøverne blev aflyst som følge af covid-19. I stedet for blev elevernes standpunktskarakterer ophøjet til eksamenskarakterer.

På kortet herunder kan man se, hvordan gennemsnitskarakteren har udviklet sig i landets kommuner sammenlignet med det seneste skoleår uden coronahensyn, 2018/19. Vestegnskommunerne Brøndby og Albertslund er højdespringere med en fremgang på 0,4 og 0,3 point, mens det største fald i gennemsnitskarakteren ses i Assens (minus 0,6).

Børne- og Undervisningsministeriets statistikdatabase gør det ikke umiddelbart muligt at trække tal ud, der sætter karaktererne ved afgangsprøverne i forhold til befolkningssammensætningen og socioøkonomien på kommuneniveau.

Det er derimod muligt på skoleniveau.

Langt størstedelen af de næsten 850 folkeskoler i Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse ligger omkring det karakterniveau, man kan forvente ud fra den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er en estimeret gennemsnitskarakter, der er beregnet ud fra faktorer, som skolerne ikke har indflydelse på: elevernes herkomst og køn samt forældrenes uddannelse og indkomst.

På 25 folkeskoler (privat- og friskoler er sorteret fra) har eleverne overpræsteret signifikant i forhold til den socioøkonomiske reference, mens afgangseleverne klarede sig dårligere end forventet på 39 skoler. I opgørelsen indgår ikke elever i specialklasser, klasser for ældre tosprogede elever og elever, der har aflagt prøve uden at have modtaget undervisning på skolen (privatister).

Se listerne over skolerne, der enten klarer sig signifikant bedre eller signifikant dårligere end forventet, herunder: