Presset på det specialiserede socialområde bliver ikke lettet med nye midler fra 2030-planen.

Det er ellers på trods af, at SVM-regeringen vil løfte velfærden med 32 milliarder kroner og derudover laver en reserve på lidt over fire milliarder til velfærd og den grønne omstilling.

Udgifterne til det specialiserede socialområde er vokset med næsten fem milliarder kroner siden 2018. Kommunerne har løftet området med 4,5 milliarder kroner i samme periode, men udgifterne bliver ved med at stige.

I regeringens 2030-plan kan man læse, at regeringen vil bruge 19 milliarder på det demografiske træk. En stor andel af de 32 milliarder går altså til at opretholde det nuværende serviceniveau.

Regeringen ønsker så at løfte kernevelfærden med 10,75 milliarder. Langt de fleste af de penge går til sundhed.

Sundhedsområdet får fem af milliarderne, psykiatrien bliver løftet med tre milliarder, mens børn, unge og undervisningsområdet får 2,5 milliarder.

De sidste af de 32 milliarder skal gå til andre løft. Det dækker over 200 millioner til kultur og to milliarder til tryghed.

En stor del af regeringens kernevelfærdsløft var kendt stof i forvejen. De tre milliarder til psykiatrien kender vi eksempelvis fra tiårsplanen for psykiatrien.

Det betyder så også, at nogle af psykiatrimidlerne eksempelvis kommer til at afhjælpe presset på det specialiserede socialområde. Der er med 2030-planen bare ikke blevet præsenteret nye midler til området.

Reserve kan betyde flere penge - men udfordringerne består

De eneste velfærdsmidler, der ikke er afsat, er reserven på 4,25 milliarder kroner i 2030 til velfærd og den grønne omstilling.

Her vil der i princippet kunne blive afsat midler til det specialiserede socialområde. Man skal dog være opmærksom på, at reserven også skal bruges på den grønne omstilling.

Men selv hvis man antager, at alle pengene skulle gå til det specialiserede socialområde frem mod 2030, vil det være begrænset, hvor langt de rækker.

For på bare fem år er udgifterne til det specialiserede socialområde som bekendt steget med mere, end hvad den fulde reserve er på. Og reservens tidshorisont går helt til 2030.

”Regeringens plan nedsætter tempoet lidt på de udfordringer, vi står med. Men det løser langt fra de grundlæggende dilemmaer, vi står over for i den danske velfærdsmodel. Vi kan ikke længere smøre smørret tyndere og tyndere ud. Det er vi nødt til at tale om. Elementerne i 2030-planen har det rigtige fortegn, men udfordringerne består,” siger KL formand Martin Damm i en pressemeddelelse.