Kommunerne skal som led i at gennemføre minimumsnormeringerne hyre flere pædagoger. Men pædagoger er svære at opstøve i nogle egne, og det ser kun ud til at blive sværere, viser ny analyse. I det hele taget står kommunerne foran en meget stor rekrutteringsopgave, når det gælder 'varme hænder' som pædagoger, lærere, sosu'er og sygeplejersker.

Når kommunerne i de her år ansætter flere til at passe børn, så skal andelen af pædagoger som minimum bibeholdes og gerne øges. Det er kravet fra flertallet på Christiansborg, der står bag minimumsnormeringerne.

Kommunerne får dog meget svært ved at leve op til kravet om en bestemt andel uddannet pædagogisk personale. Det fremgår af en ny analyse. Heri forudses det, at hvis ikke der sker noget, så vil der i 2030 mangle 13.700 pædagoger på landsplan. Og regner man kravet i minimumsnormeringerne med ind, så vil der mangle ikke færre end 14.600 pædagoger.

Den dystre prognose for uddannet personale til at tage sig af børn er udarbejdet af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler. Og kigger man i myndighedernes database for udbud og efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsmarkedsbalancen kan man konstatere, at der allerede nu i hele landet et 'gode jobmuligheder' for pædagoger - altså rift om pædagoger.

I hovedstadsområdet er der direkte mangel på pædagoger, og her sker udvidelse af personalet i vuggestuer og børnehaver stort set kun ved at ansætte pædagogmedhjælpere. Flere borgmestre - blandt andre Jens Ive (V) i Rudersdal - efterlyser på den baggrund, at Folketinget på landsplan lægger sig i selen for at få flere til at uddanne sig til - og arbejde som - pædagog.

Ifølge FOA og KL står kommunerne også og ser ind i stor mangel på social- og sundhedsassistenter, hvis ikke der gribes ind. Mangel på lærere, socialrådgivere og sygeplejersker er også et stigende problemer, vurderer Damvad Analytics i sin nye analyse.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Borgmester og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), har længe gjort opmærksom på, at der skal sættes ind over en bred kam, så kommunerne har tilstrækkeligt velkvalificeret arbejdskraft til at kunne løfte velfærdsopgaverne i daginstitutioner, skoler og plejecentre. Løsningerne drejer sig blandt andet om at få optaget flere på uddannelserne; motivere med bedre løn- og arbejdsforhold samt arbejde på fagenes omdømme.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er indstillet på, at der skal gøres noget for at få flere varme hænder fremskaffet. Til Politiken har ministeren sagt:

"Vi kommer til både at se på læreruddannelsen og lægge en samlet kvalitetsplan frem for pædagoguddannelsen. I forhold til sygeplejerskeuddannelsen handler udfordringen mest om at mindske det praksischok, mange oplever. Det følger vi nøje."