"Vi vil rigtig gerne vise, at cirkulær økonomi og socialt ansvar godt kan hænge sammen," siger Tine Arensbach, afdelingsleder i Jobcenter Randers Erhverv.

"Vi vil rigtig gerne vise, at cirkulær økonomi og socialt ansvar godt kan hænge sammen," siger Tine Arensbach, afdelingsleder i Jobcenter Randers Erhverv. - Foto: Randers Kommune

Randers sætter genbrug af møbler i system

En ny intern børs gør det muligt for afdelinger i Randers Kommune at finde ud af fra hvilke andre afdelinger, de kan overtage brugte møbler. Ud over at gavne miljø og økonomi, så giver det nye tiltag også arbejde til socialt udsatte.

Udgivet: 30/11/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

For at sætte gang i genbruget af egne møbler opretter Randers Kommune nu en intern online platform 'Møbelcirklen' med overskudsmøbler. En vigtig sideeffekt ved det miljømæssigt cirkulære projekt er, at det også skaber job til folk på kanten af arbejdsmarkedet.

"Med Møbelcirklen ønsker vi at skabe en platform, så de møbler, vi allerede har indkøbt fra leverandører, får en længere levetid, og hvor vi samtidig sørger for at skabe nogle jobåbninger til personer fra kanten af arbejdsmarkedet," forklarer Tine Arensbach, afdelingsleder i Jobcenter Randers Erhverv, som organiserer det nye bæredygtighedsprojekt, til mediet Wood Supply.

Jobbene i projektet kan for eksempel bestå i varetagelsen af logistik- og restaureringsopgaver. Tine Arensbach nævner også arbejdet med at skabe en onlineplatform til projektet.

"Her kunne man forestille sig, at vi kan bruge fleksjobbere, der ikke kan varetage en fuldtidsstilling, til at stå for arbejdet med at vedligeholde webplatform og stå for sociale medier," forklarer hun til Wood Supply.

Kommunen skal nu have fundet en projektleder, der skal sikre, at møbler hentes hjem fra opbevaringssteder i kommunen, eventuelt sættes i stand og bliver tilgængelige i en intern online møbelshop. En møbelshop der er nem at gøre brug af, understreger Tine Arensbach over for Wood Supply og siger:

"Det bliver Møbelcirkel Randers, der skal stå for at få overblik over de overskydende møbler og køre webportalen, så den enkelte leder eller medarbejder i kommunen nemt og med et enkelt klik kan bestille de genbrugte møbler – eller bestille afhentning af gamle."

For nyligt lancerede Aarhus Kommune en bæredygtig strategi for møbelindkøb samt en onlineplatform for intern handel med genbrugsmøbler.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Randers Kommune, Genbrug

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]