En ny sundhedsplan er i dag blevet præsenteret med stort politisk flertal. Aftalen betyder blandt andet, at der skal etableres 25 nye nærhospitaler i hele landet.

En ny sundhedsplan er i dag blevet præsenteret med stort politisk flertal. Aftalen betyder blandt andet, at der skal etableres 25 nye nærhospitaler i hele landet. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Op mod 25 nærhospitaler og flere læger på vej

Folketingets parter er enige om at oprette op mod 25 såkaldte nærhospitaler. Det fremgår af ny sundhedsaftale, der blev præsenteret fredag formiddag.

Udgivet: 20/05/2022

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

En ny sundhedsaftale med regeringen og Folketingets partier vil for fremtiden sikre, at der etableres op mod 25 såkaldte nærhospitaler.

I alt er der afsat 6,8 milliarder kroner over otte år.

Her kan du læse udvalgte punkter fra aftalen:

* Nærhospitaler.

Regeringen og aftalepartierne vil afsætte fire milliarder kroner til at oprette op mod 25 såkaldte nærhospitaler, der er en slags udvidede og store sundhedshuse.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor alle nærhospitalerne skal ligge henne, men det skal ifølge aftalen være steder, hvor der er langt til det nærmeste akutsygehus. Der er ifølge Danske Regioner 21 akuthospitaler i Danmark.

Det vides heller ikke, præcis hvilke behandlinger og undersøgelser nærhospitalerne skal foretage. Men det kan for eksempel være blodprøver eller røntgenbilleder. Der bliver ingen sengeplader og døgnfunktion.

Læs også:
Jyske borgmestre glæder sig over udsigt til nærhospitaler

* Praksispligt.

Partierne er enige om at indføre en såkaldt praksispligt. Det betyder, at unge læger skal tilbringe op til et halvt år mere af deres uddannelse ude i almen praksis. Det betyder, at der skal bruges tilsvarende mindre tid på sygehusene.

* Behandling i eget hjem.

Det digitale sundhedsvæsen skal styrkes, og behandling og diagnosticering skal i højere grad foregå i eget hjem.

Hjemmebehandlingen skal til dels forankres i de 25 nærhospitaler, der blandt andet skal tilbyde virtuelle konsultationer til borgere.

* Apotekernes rolle i sundhedsvæsenet.

Apotekerne spiller ifølge aftalepartierne en central rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De kan samtidig varetage flere opgaver, end de gør i dag, mener aftalepartierne. Det gælder for eksempel i forhold til at aflaste sygeplejersker og læger.

I aftalen er partierne blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som i 2023 skal have kigget på, hvilke opgaver apotekerne kan varetage.

Kilde: Sundhedsreform.

/ritzau/

Læs også:
Regeringens 'nærhospitaler' er kopier af kommunale 'sundhedshuse'

Sidst opdateret: 20/05/2022 - 12:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]