To kommuner har hverken sparet på ungeindsatser eller andre indsatser for ledige i 2022, selvom de bliver trukket nogle millioner i bloktilskuddet for 2022, som skulle spares på ungeindsatsen.

Kun en ud af otte kommuner, som NB-Beskæftigelse har talt med, har hentet den millionbesparelse på ungeindsatsen, som et flertal i Folketinget har besluttet. Fire andre kommuner fortæller, at de har fordelt besparelsen på både unge- og andre beskæftigelsesindsatser.

Den sidste kommune behandler først på mandag, hvordan årets besparelsen skal gennemføres. Det er i København, hvor beskæftigelsesudvalget har tre forskellige forslag at vælge imellem. Kommunen skal i 2022 spare 35 millioner kroner, og forvaltningen indstiller, at de spares på ungeområdet.

Aabenraa og Hjørring kommuner har besluttet sig for slet ikke at lave besparelser på beskæftigelsesindsatsen i år.

Den krævede besparelse på 3,5 millioner kroner i 2022 ville i Aabenraa udgør 60 procent af udgifterne til indsatser for uddannelseshjælpsmodtagerne, fortæller arbejdsmarkeds- og vicekommunaldirektør Søren Lorenzen.

"Det er et urealistisk scenarie i forhold til at skulle prioritere indsatser for de unge," skriver han til NB-Beskæftigelse.

I Hjørring har kommunen finansieret de fire millioner, der skulle spares i år, gennem et mindreforbrug i de tidligere år, skriver arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen. Så heller ikke der er der sparet på ungeindsatsen.

Læs mere om besparelserne i Aabenraa og Hjørring senere i artiklen.

Unge for vigtige til besparelser

Også Næstved Kommune har besluttet ikke at spare på ungeindsatsen og har i stedet sparet pengene på andre indsatser.

"Vores politikere har valgt, at de unge er så vigtige, at vi skulle finde pengene et andet sted," siger arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen.

I stedet har jobcentret sparet 4,6 millioner kroner på især indsatser til de forsikrede ledige og også til de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er ikke fyret medarbejdere, men flere stillinger er nedlagt gennem naturlig afgang.

Opsvinget betyder, at mange af de unge under 30 på uddannelseshjælp er kommet i arbejde, så der er færre at tage sig af i jobcentret.

"Men dem, der er tilbage, har det sværere og kræver flere og flere ressourcer. Det er et meget stort indsatsområde for os og for vores politikere," fortæller Torben Bahn Petersen.

Den største besparelse skulle ifølge regeringens aftale med SF, DF og Enhedslisten findes ved, at der ikke skal gå højst fire uger, men i stedet fire måneder mellem indsatserne til modtagere af uddannelseshjælp. Den ændring har politikerne i Næstved ikke gennemført.

"Vi har bevaret indsatsen efter fire uger og også gerne hurtigere. Men vi har lukket op for at sige, at vi laver indsatser, hvor det er nødvendigt, så nogle har flere, og andre har færre," lyder det fra Næstved.

Besparelse fordelt

Også Odense og Skanderborg kommuner har fordelt besparelsen mellem ungeområdet og andre indsatser.

Jobcentret i Odense har sparet 12,2 millioner kroner i år. Det er sket gennem en budgetreducering på ungeområdet på ti procent, mens de øvrige områder har sparet fem procent, skriver koncernchef Gorm Hjelm Andersen.

Et af de elementer, der sparer flest penge i den politiske aftale om besparelserne, er en omlægning af ungeindsatser fra at skulle sættes i gang med højst fire ugers pause til nu at skulle starte efter fire måneder.

Men jobcentret i Odense har gode erfaringer med at holde jævnlig kontakt med de unge.

"Erfaringerne fra blandt andet projekt 'Alle unge skal med' viser (...), at kontinuerlig kontakt og dialog med den unge er meget vigtig for at sikre progression. Derfor kan forvaltningen ikke anbefale, at der går fire måneder mellem tilbuddene," skrev beskæftigelsesforvaltningen i et oplæg til politikerne, der tiltrådte den foreslåede fordeling af besparelsen.

Gorm Hjelm Andersen har ikke overblik over eventuelle afskedigelser på den samlede besparelse i Odense.

"Det var dog primært ved budgetterne til de eksterne tilbud, at besparelserne blev fundet. Det har derfor ikke medført kommunale afskedigelser – men kan have medført tilpasninger ved de private aktører, vi køber indsatser ved."

Fleksibilitet en fordel

Skanderborg Kommune besluttede at spare 750.000 på ungeområdet, mens den samlede reduktion af bloktilskuddet var på 3,4 millioner kroner i 2022. Resten af besparelsen er fundet på andre områder, fortæller arbejdsmarkeds- og socialchef Anja Nørby Sørensen.

Besparelsen på ungeområdet svarer til syv procent af budgettet og halvandet årsværk på medarbejdersiden.

"Havde vi implementeret den fulde besparelse, havde det været en reduktion af budgettet på ca. 35 procent," skriver Anja Nørby Sørensen.

En del af besparelsen på ungeområdet er gået til at skære ned på indsatserne, og der er nu større fleksibilitet i intervallet mellem tilbuddene.

"Vi kan helt klart drage fordel af, at vi ikke er tvunget til at skynde os mere end godt er for at tækkes et regelsæt. Vi har dog ikke valgt en fast kadence, da vi i stedet vil benytte os af muligheden for en mere individuel vurdering af, hvem der har behov for hurtig indsats, og hvem der kan vente lidt længere.".

Også Aalborg Kommune har fordelt besparelsen mellem forskellige grupper. Jobcentret skal spare i alt 13 millioner kroner i år. Cirka halvdelen af pengene er sparet på ungeområdet, mens resten er sparet mere generelt i jobcentret, fortæller beskæftigelseschef Jesper Dahlgaard.

"Vi har ikke gennemført egentlige fyringsrunder men tilpasset aktiviteten og samarbejder på området. Besparelsen har været håndterbar i 2022, da ledigheden herunder gruppen af unge også samtidig har været faldende," skriver han.

Ikke uden omkostninger

Vejle Kommune er indtil videre den eneste af de otte kommuner, som NB-Beskæftigelse har været i kontakt med, der har gennemført besparelserne i ungeindsatsen, som et flertal i Folketinget har foreskrevet.

For de kommuner, der slet ikke har sparet på ungeindsatsen, er beslutningen dog ikke gratis.

I Næstved er de 4,6 millioner kroner, som kommunen får mindre i bloktilskud i år sparet på de forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er færre af dem, og en del jobsøgningskurser er nu digitale i stedet for fysiske forløb, fortæller arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen.

Jobcentret har samtidig arbejdet med at omlægge vejledning og afklaring til en mere virksomhedsrettet indsats.

"Vi har flyttet barren lidt for dem, vi kunne sende ud. Vi er lidt nervøse for, at vi ikke får fat i dem, der har brug for at lære at læse og skrive. Der kan også ske flere fejl, hvor vi kan være usikre på, om vi laver det gode match, og virksomhederne kan blive irriterede på os, hvis der er nogen, der kommer ud, der ikke er helt klar," lyder det fra Torben Bahn Petersen.

I Aabenraa er arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen spændt på midtvejsreguleringen, der kommer sammen med økonomiaftalen mellem staten og kommunerne omkring den 10. juni.

Da kommunen har finansieret besparelsen på 3,5 millioner med en mindreudgift til dagpenge og kontanthjælp, fordi flere er kommet i arbejde, er der en risiko for, at kommunen kan blive trukket i bloktilskud.

"En forudsætning for at det lykkes er jo, at vores indsats er bedre end landsgennemsnittet (i.e. at en større andel er kommet i arbejde, red.). Ellers kommer vi bare til at aflevere mindreforbrug i midtvejsreguleringen, og så har vi jo ikke udmøntet besparelsen," skriver Søren Lorenzen.

Et usagligt grundlag

Fra Hjørring skriver arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen, at mens kommunen ikke har gennemført besparelser i år, vil besparelsen på jobcentrene fra 2023 ske generelt på arbejdsmarkedsforvaltningens område. Og det, selvom kommunen mener, at det sker på et usagligt grundlag.

"Det kommer til at ske ved nedlukning af både tilbud og afskedigelse af medarbejdere. Den konkrete udmøntning bliver besluttet med budgettet for 2023," fortæller han i en mail til NB-Beskæftigelse.

Det er kommunens opfattelse, at der i den første delaftale om besparelserne på jobcentrene ikke er 'sammenhæng mellem aftalens indhold og beløbenes størrelse,' skriver Michael Duus Nielsen.

I aftalens tekst er overskriften på besparelsen på ungeområdet 'En styrket og forenklet ungeindsats'. Videre skriver aftalepartierne, 'at uddannelseshjælpsmodtagere skal have en målrettet indsats i jobcenteret', og 'Jobcentrene skal sørge for, at indsatsen er tilpasset den enkeltes udgangspunkt og uddannelsesmål'.

"Aftalepartierne er derfor enige om at styrke kommunernes mulighed for at tilrettelægge den relevante og mest virkningsfulde hjælp til den enkelte unge for at komme i uddannelse, herunder formidle job til de pågældende som led i den uddannelsesrettede indsats," står der i aftalen mellem regeringen, SF, DF og Enhedslisten.

Men det hænger ikke sammen med besparelsen, lyder det fra Hjørring. Og pengene kan slet ikke spares på at omlægge samtaler efter seks måneders ledighed til digitale samtaler, som også indgår i aftalen (se overblik over delaftalen nederst i artiklen).

"I Hjørring afholdes 75 procent af samtalerne i kontaktforløb med under seks måneders varighed, og de forløb, der bliver længere end seks måneder, er jo netop kendetegnet ved, at behovet for tæt kontakt med borgerne, herunder fysiske samtaler, er størst," skriver Michael Duus Nielsen.

På baggrund af usikkerheden om aftalen har Hjørrings kommunalpolitikere givet forvaltningen opbakning til at afvente en nærmere udmøntning af aftalen fra centralt hold, men det er ikke sket.

"4 mio. kr. i Hjørring er trods alt i omegnen af ti årsværk og ikke noget, vi bare kan gøre uden at forholde os til opgaver, serviceniveau mv.," skriver Michael Duus Nielsen.

Hjørring har i de sidste mange år lavet investeringsprojekter først med en bred gruppe arbejdsløse i den såkaldte Hjørringmodel og siden 2019 for unge i Ungegarantien. Det er der kommet så gode resultater ud af, at arbejdsmarkedsforvaltningen godt mener, at besparelse fra den første delaftale kan gennemføres i 2023.

"Den store bekymring er jo nok mest, hvordan man har tænkt sig at udmønte den resterende del af 'Arne-milliarden'. Hvis det bliver på et lige så usagligt grundlag, så bliver vi også udfordret," lyder det fra Michael Duus Nielsen.

Fakta om aftalen

Da regeringen og dens støttepartier sammen med Dansk Folkeparti i 2020 indgik aftalen om tidlig pension, aftalte de samtidig, at en tredjedel af finansieringen skulle betales gennem 'ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats'. Jobcentrene skal derfor spare 1,1 milliarder kroner med fuldt gennemslag i 2024.

Første delaftale om besparelser for 2022 blev aftalt sidste år. Den betød, at jobcentrene i 2022 skal spare 344 millioner kroner, der stiger til 371 kroner om året fra 2023 og fremover. Den 2. delaftale bliver forhandlet i disse uge i maj. Den skal omfatte nye besparelser i de næste to år. I 2023 skal der oven i de 371 millioner fra første delaftale spares 379 millioner kroner, så besparelsen kommer op på 750 millioner i alt. I 2024 skal jobcentrene igen finde nye besparelser på 350 millioner kroner, så den permanente besparelse kommer op på 1,1 milliarder kroner.

Besparelserne bliver fordelt på kommunerne i forhold til befolkningstallet.

Størst besparelse på unge

Som det fremgår af den økonomiske oversigt over besparelserne i 2022 nedenfor, bliver næsten hele beløbet taget fra indsatsen for personer under 30 år, der er på uddannelseshjælp (færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere). Et mindre beløb forudses at blive sparet ved, at jobcentrene for alle ydelsesgrupper kan vælge at føre samtaler over video eller telefon efter seks måneders arbejdsløshed eller sygdom. De ti millioner, der er afsat under punkt 3, går til fastholdelsesmentorer for udsatte unge i uddannelsessystemet.

Sådan har vi gjort

NB-Beskæftigelse har kontaktet landets fire største og fem mellemstore kommuner for at høre, hvordan og om de har gennemført deres del af den første besparelse på jobcentrene i 2022. Bortset fra Aarhus har vi fået tilbagemelding fra alle kommuner i korte eller længere svar.

De fem mellemstore kommuner er tilfældigt valgt, og artiklen er ikke repræsentativ for alle kommuner. Den viser i stedet et billede af, at kommunerne i høj grad selv tager stilling til, om de vil spare på ungeområdet, som loven om den første besparelse på jobcentrene tilskriver, eller om de sparer på andre dele af beskæftigelsesindsatsen - eller slet ikke.