Hvis der kommer titusindvis af ukrainske flygtningebørn i skolealderen, så vil det lægge et kæmpe pres på kommunerne. Sådan lyder det fra borgmestre, der i forvejen er udfordret af tiltagende lærermangel og et stigende antal skolebørn.

En af de borgmestre, som lige nu skal få kabalen på skoleområdet til at gå op, er Ole Bondo Christensen (S) i nordsjællandske Furesø Kommune. Her har man fra på tirsdag 5. april lavet en velkomstklasse, hvor kommunen samler alle ukrainske børn i skolealderen. Lige nu er der ca. 40 ukrainske flygtningebørn i skolealderen i kommunen.

"Hvis vi når op på 300 ukrainske skolebørn her i kommunen kan det betyde, at vi bliver presset på skoleområdet. I forvejen står vi en situation med et stigende antal skolebørn, og det kniber med at finde tilstrækkeligt med lærerkræfter. Men vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at få det hele til at lykkes," siger Ole Bondo Christensen til NB-Kommune.

Manglen på lærere gør, at kommunen nu prøver at få pensionerede lærere i sving.

"Vi opfordrer pensionerede lærere og pædagoger til at tage en tørn mere. Eksempelvis mødte jeg forleden en lærer - der efter at være blevet stressramt er kommet i fleksjob - som gav udtryk for, at vedkommende gerne vil give et nap med i forhold til de ukrainske børn," fortæller Ole Bondo Christensen.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), som er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, vurderer, at det ikke kan undgås, at modtagelsen af de ukrainske flygtninge vil kunne mærkes.

"Vi kommer til at løse denne kæmpemæssige opgave på en måde, hvor vi har den allerstørste respekt for, at vores almene skoler og daginstitutioner kan fungere godt, som de plejer, men det kan jo ikke ske på en måde, hvor vi ikke opdager, at vi løser en opgave for op til 50.000 børn, så det bliver en kraftanstrengelse for os alle sammen," siger Thomas Gyldal Petersen til Politiken.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har tidligere meldt ud, at kommunerne gerne må oprette modtageklasser til de ukrainske flygtningebørn, og staten skal nok refundere den ekstra udgift for kommunerne. Alt i alt vurderer ministeren, at de etnisk danske elever ikke kommer til at mærke nogen kvalitets-nedgang i undervisningen/hverdagen.

"Dagligdagen vil for mange se ud som før. Så vil der være kommet en ekstra modtageklasse på årgange, hvor de ukrainske børn går. De fleste danske børn vil opleve, at der er kommet nye ukrainske børn til på skolen, men ikke nødvendigvis i deres egne klasser, før de har lært at tale dansk," siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken.

En kæmpe opgave

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) er knap så optimistisk som ministeren, når det gælder om at bevare en normal hverdag for de danske skolebørn, hvis der kommer 50.000 ukrainske flygtningebørn til Danmark.

"Lærerne og pædagogerne er efter to år med corona-krisen i forvejen slidt. Så det kommer til at kræve, at de finder ekstra kræfter frem, hvis det her bliver en meget stor opgave," siger Ole Bondo Christensen.

Han luner sig dog ved, at der generelt blandt borgerne i Furesø Kommune er en kæmpe hjælpe-vilje over for ukrainerne.

"Jeg oplever en kolossal vilje blandt vores borgere til at få hjælpen til ukrainerne til at fungere. For eksempel er alle ukrainere her i kommunen indkvarteret privat fordelt ud på 49 danske familier. Og vi har næsten lige så mange familier skrevet op, som har meldt sig klar til at hjælpe ukrainere," fortæller Ole Bondo Christensen.

Han oplyser også, at når den nye velkomstklasse kører fra på tirsdag, så vil der blandt de frivillige kræfter være en lærer fra Ukraine, som er flygtet hertil.

"Vi laver pasningstilbud for de små ukrainske børn tre gange om ugen, og her har flere ukrainske mødre meldt ind, at de gerne vil hjælpe til frivilligt."

'En kompleks opgave'

Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har tidligere givet udtryk for, at det er en kompleks opgave at tage imod flygtningebørn, og der er ikke én model, der passer på alle landets skoler.

"Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet i folkeskolen, så for lærerne er det her en bunden opgave. Det gælder i øvrigt uanset hvor børnene er flygtet fra. Folkeskolen skal kunne rumme alle, og så er det politikernes ansvar at sikre, at der er kræfter til at løfte opgaven," siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.