Søren Søndergaard Kjær er ny kommunaldirektør i Lemvig Kommune. Han er tidligere kommunaldirektør i Sorø Kommune, hvor Retten i Næstved dømte ham for bedrageri.

Søren Søndergaard Kjær er ny kommunaldirektør i Lemvig Kommune. Han er tidligere kommunaldirektør i Sorø Kommune, hvor Retten i Næstved dømte ham for bedrageri. - Foto: LinkedIn

Tekst på udgiftsbilag fældede kommunaldirektør

Det er først og fremmest teksten på et udgiftsbilag, som ifølge byret beviser, at kommunaldirektør bevidst svindlede med restaurantregning.

Udgivet: 25/03/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Det var først og fremmest teksten på et udgiftsbilag, som i går, torsdag, fik retten i Næstved til at dømme den tidligere kommunaldirektør Søren Søndergaard Kjær fra Sorø for bedrageri. Det fremgår af et presseresumé på rettens hjemmeside.

Teksten stod på det udgiftsbilag, som kommunaldirektøren indleverede, da han fik refunderet cirka 6.000 kroner for en middag i forbindelse med en konference i USA. Middagen var med en gruppe andre kommunaldirektører og nogle ledsagere, som ifølge flere deltagere - tidligere oplyst til NB-Kommune - at de efterfølgende betalte kommunaldirektøren deres andel af regningen i form af kontanter eller MobilePay til hans private konto.

Læs også:
Kommunaldirektørernes lidt for dyre middag

"Faktum i sagen var i det væsentlige ubestridt, idet tiltalte havde erkendt at have afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med tjenesteafregningen. [...] Beløbet var efterfølgende tilbagebetalt til kommunen. Det, som domsmandsretten skulle tage stilling til, var derfor hovedsageligt, om tiltalte havde handlet med det fornødne forsæt," oplyser retten i Næstved.

Ifølge kommunaldirektørens forklaring skyldtes de urigtige oplysninger en fejl fra hans side, idet han ved en fejl ikke fik korrigeret for udgifterne i henhold til to bilag ud af flere, som han selv havde skullet afholde.

Men anklageren fremlagde i retten et tidligere udgiftsbilag fra 2017 vedrørende samme konference, og sammenlignede den med den misvisende tekst på udgiftsbilaget fra 2019, og domandsretten fandt det navnligt på den baggrunde bevist, at "tiltalte havde handlet med det fornødne forsæt."

Hvad der præcist stod på de to udgiftsbilag vil først blive offentligt kendt, når retten udleverer hele dommen til pressen. Her er bilaget fra middag med kommunaldirektører og rejseledsagere i forbindelse med konference i USA i 2019:

null
Kilde: Aktindsigt foretaget af NB-Kommune

Det var i øvrigt en enstemmig dom fra dommandsretten, som idømte Søren Søndergaard Kjær 40 dages fængsel for bedrageri efter straffelovens § 279. Straffen blev dog gjort betinget med krav om samfundstjeneste.

Ved udmåling af straffen lagde retten "navnlig vægt på karakteren af kriminaliteten – herunder at den var begået overfor tiltaltes arbejdsgiver og tiltaltes daværende særligt betroede stilling som kommunaldirektør – størrelsen af den opnåede vinding og tiltaltes gode personlige forhold."

Søren Søndergaard Kjær ankede øjeblikkeligt dommen til landsretten.

Sidst opdateret: 25/03/2022 - 11:48

Emner: Kriminalitet, Sorø Kommune, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]