Hvis tusindvis af ukrainere vælger at flygte til Danmark, så bliver kommunerne nødt til at øge deres indsats for flygtninge markant. Efter flere år med forholdsvis få flygtninge er der blev langt mellem blandt andre sproglærerne og integrationskonsulenterne.

Der er så at sige en del rust, der skal bankes af den kommunale integrationsindsats, hvis der kommer ukrainere hertil i større antal. Det forklarer sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt:

"Tilbage i 2015/16 var kommunernes integrationsindsats helt oppe i gear på grund af de mange flygtninge fra Syrien. De sidste par år har der ikke været ret mange flygtning, og derfor har kommunerne mandet kraftigt ned. Man kunne jo ikke have fem ansatte i kommunen til at sidde og vente på, at der kom tre flygtninge på et eller andet tidspunkt," siger Mette Blauenfeldt til NB-Kommune og fortsætter:

"Det kan blive noget af en opgave for kommunerne at hjælpe flygtninge, hvis der igen kommer en hel masse. Men jeg ser nu gode muligheder for, at kommunerne kan geare op."

I de senere år er en del sprogcentre blevet nedlagt, og kommunerne har på grund af få flygtninge skåret ned på undervisningen i dansk. Det forklarer Hanne Pontoppidan, som er formand for Uddannelsesforbundet, der blandt andre organiserer sproglærere.

"I de senere år er der virkelig blevet skåret ind til benet i sprogcentrene, og der er mandet ned til et meget lavt niveau," siger Hanne Pontoppidan til NB-Kommune, og fortsætter:

"Hvis der kommer mange ukrainere, så bliver man helt sikkert nødt til at ansætte sproglærere igen. Og det bliver jo så spændende at se, hvor man får fat i sproglærerne henne. For med den kraftige beskæring af sprogcentrene, så er mange søgt over i andre job eller er gået på pension."

Mette Blauenfeldt fortæller, at Dansk Flygtningehjælp for tiden bliver kontaktet af en del kommuner.

"Vi får en del opringninger fra kommunerne lige nu, som er i vildrede med, hvordan de skal forberede sig. "

Adspurgt om forberedelserne til at tage imod ulykkelige ukrainere, siger Mette Blauenfeldt:

"Mange af de ankommende ukrainere er i chok og har brug for at bearbejde det. Det vil være nødvendigt med viden blandt lærere, pædagoger og sagsbehandler om det at møde børn og voksne i chok og påvirket af traumer. Heldigvis er der mange gode kræfter i kommunerne, i skolerne og i PPR’erne (pædagogisk psykologisk rådgivning, red.), og alle regioner har traumebehandlingscentre.”

Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet mener, at man på lange bane vil gøre klogt i at sørge for, at de nye danskere får undervisning i dansk ret hurtigt.

"Jeg vil opfordre kommunerne til at sørge for, at ukrainerne får tilstrækkelig med dansk uddannelse lige fra begyndelsen af. Sprogkundskaber betyder temmelig meget i forhold til at falde til og lysten til at blive integreret. Man kan godt for eksempel forestille sig, at private virksomheder giver folk mulighed for at få få danskundervisning samtidig med, at de er i job. Arbejde behøver jo ikke være på fuldtid," siger Hanne Pontoppidan.

KL har på baggrund af en undersøgelse blandt kommunerne meldt ud, at kommunerne hurtigt kan skaffe husly til cirka 15.000 mennesker, og at man i øvrigt er parat til at hjælpe på alle måder. Det gør indtryk i Dansk Flygtningehjælp:

"Jeg glæder mig over alle de positive meldinger fra kommunerne. Det virker som om, de er virkelig gerne vil tage denne her opgave på sig. Nu krydser jeg så fingre for, at den positive stemning varer ved," siger Mette Blauenfeldt.