Gamle skoler på Lolland varmes op og gøres rene, mens der i Haderslev står et tidligere sygehus og rådhus klar til at give husly til de flere tusinde ukrainske flygtninge, som formodentlig kommer til Danmark den næste tid.

- Det tidligere sygehus blev brugt som asylcenter i 2015. Her har vi plads til cirka 600, og der er allerede senge og madrasser, siger Mads Skau (V), der er borgmester i Haderslev Kommune.

Kommunen har derudover en gammel skolebygning, et tidligere rådhus og 50 private sommerhuse, hvor ukrainere den kommende tid kan flytte ind.

De private sommerhuse er så godt som brugsklare, mens kommunen bare skal have et kort varsel fra statslige myndigheder, så den kan nå en grundig rengøring de andre steder, inden flygtningene kan flytte ind.

Haderslev er bare en af de 85 ud af landets 98 kommuner, som har besvaret en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) om husly.

Undersøgelsen viser, at der med meget kort varsel kan stå sengepladser klar til mindst 15.000 ukrainere. Det tæller både husly i det kommunale og private.

Regeringen forventer, at omkring 20.000 ukrainere vil komme til Danmark i den kommende tid.

"At kommunerne kan stå klar med mindst 15.000 sengepladser, vidner om den enorme opbakning og vilje til at hjælpe, der er i landets kommuner og blandt civilsamfundet," siger KL's formand Jacob Bundsgaard (S).

Ud fra KL-undersøgelsen kan man se, at langt størstedelen af kommunerne allerede er i gang med at iværksætte indsatser, som kan bidrage til en god modtagelse for ukrainere.

"Kommunerne opretter f.eks. kommunale taskforces, der koordinerer med civilsamfundet og sikrer gode forhold for ukrainske børn. Nogle er ved at udvikle velkomstmateriale på ukrainsk, og mange opretter hotlines for borgere, der gerne vil hjælpe. Der er også et stort engagement fra civilsamfundet om at hjælpe til med at modtage de ukrainere, der kommer til landet, i fællesskab med kommunerne, fx når det gælder husly, mad og tøj," siger Jacob Bundsgaard.

På Lolland er der udpeget to gamle skoler, og ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er klargøringen allerede i fuld gang.

- Det er simpelthen rengøring, på med varmen og strømmen igen. Og så skal vi have tjekket, at alt fungerer, og at fornødenhederne er der.

- Den ene skole har gjort klart, og den anden bliver klar i løbet af et døgn eller to, siger han og betegner hjælpen som en borgerpligt.

Planen er, at skolerne skal fungere som en form for modtagecentre, inden familierne kan fordeles i mere permanente boliger.

Regeringen har sagt, at den forventer omkring 20.000 flygtninge fra Ukraine den kommende tid. Og de enkelte kommuner forventer at få besked fra Udlændingestyrelsen, kort inden de skal modtage flygtninge.

- Så kan vi jo trykke på knappen og forberede de ting, der skal til, for at folk kan blive indkvarteret, siger Steffen Jensen (S), der er borgmester i Halsnæs Kommune.

Her er der plads til ukrainere i Auderødlejren, som kan huse op mod 700. Det er en tidligere kaserne, som også i en periode har fungeret som asylcenter.

- Når der tidligere har været flygtninge, er det nemmere at få sat i værk hurtigt og med den rigtige infrastruktur, siger Steffen Jensen.

De tre kommuner melder om stor interesse fra private, der enten også vil give husly eller på anden måde hjælpe ukrainerne i Danmark. Samt velvilje fra organisationer og foreninger med at støtte flygtningene.

Kommunerne er også klar med krisehjælp.

Hverken Lolland, Haderslev eller Halsnæs har modtaget ukrainske flygtninge i kommunalt regi endnu.

En foreløbig status fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at der fra torsdag 24. februar til og med tirsdag var registreret 60 anmodninger fra ukrainere om asyl i Danmark.

Fakta

Tallene fordeler sig på akut indkvartering (ca. 5.800), pladser i egnede bygninger til asylcentre (ca. 5.700) og privat indkvartering (ca. 3.200) hos borgere og erhvervsdrivende, der ønsker at stille boliger til rådighed, fx sommerhuse, annekser, værelser i eget hjem, vandrehjem, erhvervslokaler m.v.

jornns - /ritzau/