Kontorchef Karen Lund Johansen fra styrelsen SIRI blev taget godt imod af Esbjerg Kommunes borgerservicechef Jens Erik Morthensen. SIRI deler indgang med Esbjerg Kommunes borgerservicecenter på Rådhuset i Esbjerg.

Kontorchef Karen Lund Johansen fra styrelsen SIRI blev taget godt imod af Esbjerg Kommunes borgerservicechef Jens Erik Morthensen. SIRI deler indgang med Esbjerg Kommunes borgerservicecenter på Rådhuset i Esbjerg. - Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg byder udlændinge hjerteligt velkomne i nyt center

I Esbjerg indvies i dag, torsdag, et internationalt borgerservice-center. Dermed kommer kommunen med egne ord i 'superligaen for internationale tilflyttere'.

Udgivet: 01/12/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Fra i dag torsdag kan internationale tilflyttere blandt andet søge om opholdstilladelse, CPR-nummer og skattekort på et nyt internationalt borgerservicecenter i Esbjerg. Det betyder, at de mange internationale tilflyttere i hele Vestjylland slipper for turen til enten Odense eller Aarhus for at få alle papirerne for deres ophold i Danmark på plads.

Det skriver Esbjerg Kommune i en meddelelse.

I Esbjerg Kommune er der blevet kæmpet i flere år for at få Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til at åbne et af deres eftertragtede ICS-centre på rådhuset i Esbjerg. Derfor er dagen i dag ifølge kommunen da også en festdag:

”Det er virkelig en god dag for Esbjerg og hele Vestjylland, at SIRI nu åbner et ICS-center her på rådhuset. Det er et stort plus for vores erhvervsliv, der rekrutterer mange internationale medarbejdere, at de nu kan klare alt papirarbejdet her i byen,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der får opbakning af Esbjerg Kommunes kommunaldirektør:

”Der er ingen tvivl om, at åbningen af ICS-centret sender os op i liga med Aalborg, Odense, Aarhus og København, når det handler om serviceniveau for vores internationale tilflyttere,” supplerer kommunaldirektør Rikke Vestergaard.

Stort behov

Alene i Esbjerg Kommune er der gennemsnitligt 1.500 indrejser om året, og dertil kommer indrejser i alle de omkringliggende kommuner. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) forventer, at de kommer til at betjene mellem 7.000-10.000 internationale borgere i Esbjerg om året.

”Vi er rigtig glade for, at vi nu kan slå dørene op til vores nye ICS-center her i Esbjerg, og på den måde være til stede i det sydvestjyske også. Det har været spændende at rykke ind her på rådhuset, og det skal nok give en god synergi, at vi bor i samme hus som Esbjerg Kommune,” siger Trine Rask Thygesen, direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Sidst opdateret: 01/12/2022 - 11:30

Emner: Integration, Esbjerg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]