Analyse: Ingen sammenhæng mellem bevilling og overdreven medicinering
Der er debat denne uge om medicinering af ældre med sløvende medicin. Der er dog ingen sammenhæng mellem at bruge mange penge på mandskabstimer og så forbruget af medicin, viser opgørelse. Se sammenhængen for alle kommuner her.
Udgivet: 09/02/2022
Ældreplejen i Assens har været hængt til tørre i de nationale medier i flere år, fordi kommunen på grund af en svag økonomi kun bruger 36.700 kroner pr. ældre over 67 år på plejen, hvilket er blandt de fire laveste kommuner i hele landet.
Derfor kan det ifølge NB-Økonomi umiddelbart virke overraskende, at kommunen samtidig er blandt de fem kommuner i landet, hvor den laveste andel af de demente er dæmpet ned med antipsykotisk medicin. Man kunne ellers tro, at hvis der er afsat forholdsvis få personaleressourcer, så ville behovet for at bruge sløvende medicin på ældre være større.
Modsat er Albertslund et af de steder i landet, hvor den største andel af demente dæmpes med medicin, selvom kommunen bruger 50 procent mere end Assens på ældrepleje, og samtidig ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet.
De to eksempler illustrerer resultat af en simpel analyse, som NB-Økonomi har foretaget af sammenhængen mellem det eksperterne anser for overdreven medicinering af demente og bevillingerne til plejehjem. Analysen viser, at der ikke er nogen påviselig sammenhæng mellem bevillinger og graden af medicinering af demente.
Der er kommet fornyet kritik af kommunernes ældrepleje efter Jyllands-Posten søndag kunne fortælle, at hver femte demente over 65 år får antipsykotisk medicin, der betegnes som bedøvende og et medicinsk spændetrøje af eksperter.
Ifølge både eksperter og interesseorganisationer er det ønsket om at passivisere udadreagerende ældre, som driver brugen af antipsykotisk medicin til demente.
Flere folketingspolitikere peger på normeringen som afgørende parameter, men NB-Økonomis analyse peger på, at der angiveligt er andre forhold, som er vigtigere. Dette bekræftes i NB-Økonomi af en række velfærdschefer i kommunerne.
Det er nu mere end fem år siden, at et bredt flertal i Folketinget - som led i en aftale der var en del af den store demenshandlingsplan - vedtog, at "En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod år 2025."
En række politikere lover derfor over for Jyllands-Posten, at de vil presse regeringen til at gå ind i sagen.
Så mange fik antipsykotisk medicin i de enkelte kommuner:
Sidst opdateret: 08/02/2022 - 15:34
Temaer: Kommuneøkonomi
Emner: Ældrepleje











































