Potentialet for besparelser i en kommune kan være højt, mener Gigtforeningen, der sammen med Kraka Advisory har fået udarbejdet en undersøgelse, der viser, hvor meget den offentlige sektor kan spare, hvis man investerer i forebyggende indsatser for at få flere borgere med gigt i arbejde.

Beregningerne viser, at alene for den gruppe, som Gigtforeningen kalder gruppe 1, som dækker over borgere med artrose i knæ eller hofter, kan det offentlige spare mellem 4.600 kroner og 10.200 per borger med gigt i den arbejdsløse alder. Ser man på alle grupperne kan de tal stige til mellem 5.000 og 31.000 kr. per borger.

På landsplan løber den potentielle besparelse op i en halv milliard kroner alene for gruppe 1, hvis kommunerne investerer i de foreslåede indsatser for gigtpatienter.

Problemet for kommunerne er, at det kun er 25-50 procent af besparelsen, der tilfalder kommunen, mens det resterende beløb spares i stat eller regioner.

Gigtforeningen foreslår, at kommunerne især skal satse mere på "forebyggende træning, smertehåndtering og vægttabskurser for gigtpatienter i den arbejdsdygtige alder," står der i rapporten. Ifølge foreningen vil besparelserne komme i form af færre hospitalsindlæggelser og at man kan flytte borgere fra offentlig forsørgelse til arbejde.

Den samlede rapport bliver præsenteret på en konference, som Gigtforeningen afholder fredag 8. oktober på Christiansborg.

I kortene herunder kan du se, hvor meget hver kommune kan spare på at igangsætte forebyggende indsatser for forskellige typer af gigtpatienter. Den opgjorte besparelse er alene den kortsigtede besparelse for henholdsvis kommune, region og stat.