Det sluger mere tid at sidde i et byråd nu sammenlignet med begyndelsen af valgperioden for snart fire år siden. Den oplevelse har to ud af tre byrådsmedlemmer, viser en ny rundspørge foretaget af NB-Kommune.

At det er gennemgående, at byrådsarbejdet fylder mere i kalenderen, ses også af, at kun 0,4 procent (svarende til to byrådsmedlemmer) i NB-Kommunes rundspørge siger, at byrådsarbejdet er blevet mindre tidskrævende siden kommunalvalget i 2017.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

At byrådsarbejde kan tage meget tid, kan Søren Frandsen (SF) tale med om. Han sidder i kommunalbestyrelsen i østjyske Favrskov Kommune.

"Mængden af materialer er overvældende. Der kan jo samlet set være to-tre tusinde sider til gennemlæsning før et byrådsmøde. Det har man jo ikke en jordisk chance for at sætte sig ind i," siger Søren Frandsen til NB-Kommune og fortsætter:

"Som ene mand i byrådet for SF kunne byrådsarbejdet være et fuldtidsjob. Men det skal det ikke være. Jeg er meget skarp på, hvad jeg bruger min tid til og udvælger nogle sager, som jeg så til gengæld sætter mig grundig ind i."

Corona har taget tid

Det er svært at få øje på en objektiv grund til, at byrådsarbejdet skulle være blevet mere tidskrævende i løbet af denne valgperiode, som byrådsmedlemmerne hævder. Det vurderer Roger Buch, som er kommunalforsker og forskningsleder ved medieuddannelsen DMJX. Han har dog en mulig forklaring:

"Opgavemængden i forhold til skoler, huller i vejene og så videre er ikke steget i valgperioden. Så her er der ikke noget, som tilsiger øget tidsforbrug," siger Roger Buch og fortsætter:

"En forklaring på byrådsmedlemmers oplevelse af øget tidsbrug kan dog være, at corona har udløst et hav af nye opgaver i form af ting, der skulle udføres og revurderes."

Der skal mere end vederlag til at drive værket

Man skal ikke være i kommunalpolitik bare for at få sine vederlag. Det fastslår Søren Frandsen fra Favrskov.

"Man kan se på den tid, man får honorar for - og så kan man lægge 50 til 100 procent oveni. Byrådsarbejdet er et sort hul, som bare sluger og sluger tid," siger Søren Frandsen.

Om vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmer står mål med den krævede indsats, afhænger af øjnene, der ser. Det vurderer Roger Buch:

"Hvis man betragter byrådsarbejdet som et bijob på 20 timer om ugen, så er vederlaget på rundt regnet 150.000 kroner om året en løn, som svarer til gennemsnitslønnen i Danmark. For nogle vil det være ok, mens det for visse erhvervsgrupper vil blive set som en lille løn."

Tidsforbruget kan ikke være et meget stort problem for byrådsmedlemmerne, antager Roger Buch.

"Cirka 80 procent af byrådsmedlemmerne genopstiller, så for deres vedkommende kan det jo ikke være helt galt med tidsforbruget," siger Roger Buch.

Råd: 'Brug et indre stopur'

Søren Frandsen fra Favrskov oplyser, at han her før KV21 har taget sin kone i ed, "så jeg har hendes velsignelse til at bruge så meget tid på det politiske arbejde."

Han har et råd til lokalpolitikere for at få døgnets 24 timer til slå til:

"Mit råd til byrådsmedlemmer er, at de skal være meget realistiske med, hvor meget tid de ønsker at bruge på arbejdet. Man skal næsten have et indre stopur, så man stopper, når man har brugt den tid, man har afsat," siger Søren Frandsen.

Han har med fuldtidsjob ved siden af byrådsarbejdet rigeligt at se til, og det har fået ham til at fundere over sit tillidshverv:

"Ideelt set skal man som byrådsmedlem være på deltid, offentligt ansat eller stå uden for arbejdsmarkedet. Faktisk giver det god mening for mange pensionister, fordi de på den måde kommer ud blandt folk og holder sig i gang," siger Søren Frandsen.

Kommunalforsker Roger Buch vurderer, at tidsforbruget er markant større, hvis man går langt tilbage i tiden i forhold til i nu.

"Hvor byrådsmedlemmer før kommunalreformen i 2006 i gennemsnit brugte 8-10 timer om ugen på opgaven, så viser de seneste undersøgelser, at tidsforbruget er på 18-20 timer pr. uge. De store kommuner har betydet flere konkrete sager," siger Roger Buch.