Medarbejdere i Jobcenter København har været udsat for så alvorlige trusler og chikane, at nogle er blevet sygemeldt eller har sagt deres job op.

I særligt grove tilfælde har Københavns Kommune derfor forsøgt at beskytte medarbejderne ved at lade dem træffe afgørelser uden at oplyse deres navne.

Men den praksis har Ankestyrelsen underkendt.

Nu vil justitsminister Nicolai Wammen (S) se på mulighederne for at ændre reglerne, så offentligt ansatte i højere grad kan beskyttes mod trusler og chikane.

Det sker efter et opråb fra Københavns beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester Andreas Keil (S), der mener, at den nuværende lovgivning gør det vanskeligt for kommunen at beskytte sine medarbejdere.

Det skriver Politiken, der har beskrevet en række alvorlige tilfælde af chikane mod ansatte i Jobcenter København.

Trusler mod medarbejdere og deres familier

Ifølge Politiken har medarbejdere blandt andet været udsat for dødstrusler, trusler om seksuelle overgreb og stalking på deres privatadresser.

Avisen fortæller historien om en medarbejder, der blev opsøgt ved sit hjem af en borger, som dagen forinden havde truet ham i telefonen.

I andre tilfælde har medarbejdere modtaget et stort antal krænkende beskeder fra borgere. En ansat modtog eksempelvis op mod 20 digitale beskeder i døgnet.

For at beskytte medarbejderne har Københavns Kommune i helt særlige tilfælde valgt at anonymisere dem i forbindelse med afgørelser.

Fra september 2023 til august 2025 skete det syv gange.

Men ifølge Ankestyrelsen er praksissen ikke lovlig.

Forvaltningslovens regler om underskrift betyder nemlig, at borgere som udgangspunkt skal kunne identificere den medarbejder, der har truffet en afgørelse i deres sag.

Reglerne skal blandt andet sikre gennemsigtighed og gøre det muligt at kontrollere, hvem der står bag en myndighedsafgørelse.

Borgmester: Medarbejdernes sikkerhed må veje tungere

Dermed står kommunen ifølge Andreas Keil i et dilemma.

På den ene side er kommunen efter arbejdsmiljøloven forpligtet til at beskytte sine ansatte. På den anden side kan den ikke uden videre skjule deres identitet, selv når medarbejderne bliver udsat for alvorlige trusler.

Borgmesteren mener derfor, at reglerne skal ændres.

”Vi kan ikke acceptere, at medarbejderne i jobcentret skal finde sig i chikane og dødstrusler, når de bare passer deres arbejde. I helt særlige tilfælde må medarbejdernes sikkerhed veje tungere end hensynet til, at borgeren kan se navnet på den medarbejder, der har truffet afgørelsen,” siger Andreas Keil i et skriftligt citat til NB-Beskæftigelse.

Sagen har nu fået justitsminister Nicolai Wammen til at reagere.

I et skriftligt svar til Politiken oplyser ministeren, at han vil bede sit embedsværk om at udarbejde forslag til ændringer af reglerne om underskriftskravet.

Formålet er at give bedre mulighed for at tage hensyn til offentligt ansattes tryghed og sikkerhed.

Det er endnu ikke meldt ud, hvordan reglerne konkret skal ændres, eller hvornår et eventuelt forslag kan være klar.