En stor del af landets folkeskolelærere oplever at blive talt groft til af elever. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget for fagbladet Folkeskolen. (Arkivfoto).

En stor del af landets folkeskolelærere oplever at blive talt groft til af elever. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget for fagbladet Folkeskolen. (Arkivfoto). - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Lærere oplever ofte at blive talt groft til af elever i folkeskolen

Groft sprog fra elever belaster ifølge forsker læreres arbejdsmiljø og medvirker til at underminere autoritet.

Udgivet: 20/10/2026

Del artiklen:

Hver tredje lærer har oplevet at blive talt groft til af elever i den seneste uge.

Fire ud af ti folkeskolelærere oplever det dagligt eller flere gange om ugen.

Det skriver fagbladet Folkeskolen på baggrund af en spørgeundersøgelse, som mediet har foretaget sammen med Danmarks Lærerforening.

10.000 medlemmer, der arbejder som lærere eller børnehaveklasseledere i folkeskolen, blev inviteret via mail til at deltage i undersøgelsen.

Knap hver femte - 1901 medlemmer - besvarede undersøgelsen, som ifølge mediet er repræsentativ.

Det er udsagn som "Din fucking dårlige lærer", "Du er fandeme en idiot" og "Du bestemmer ikke over mig", som lærerne ifølge undersøgelsen oplever.

Det grove sprog udgør et stort problem for lærernes arbejdsmiljø, og det medvirker til at underminere deres autoritet i klasseværelserne.

Det siger Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup, til fagbladet Folkeskolen.

Han peger på, at problemet med groft sprogbrug er tiltaget de senere år.

For knap ti år siden gennemførte han og kolleger en lignende undersøgelse.

Dengang var det hver fjerde lærer, der svarede, at de en gang om måneden eller oftere oplevede at blive kaldt nedværdigende ord som for eksempel kælling, idiot eller luder.

Hos Danmarks Lærerforening vækker undersøgelsens resultater bekymring.

Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget, kalder det "belastende" for lærerne.

"Nogle af de her udsagn er ret voldsomme, og vi kan høre på de henvendelser, vi får, at det rammer lærerne, når der bliver talt sådan til dem," siger Thomas Andreasen til fagbladet Folkeskolen.

Han mener, at skolerne bør formulere nogle klare fælles spilleregler for sprogbrug og peger også på, at det ville hjælpe med flere og faste lærere i klasserne.

Spørgeundersøgelsen er foretaget i perioden fra 26. august til 14. september 2026.

Spørgeundersøgelsen er repræsentativ på parametrene køn, geografi og alder, fremgår det af metodeafsnittet bag undersøgelsen.

RITZAU

Fik du læst?

Rapport: Halvdelen af skoleklasser har oplevet vold mellem elever

Fik du læst?

Regeringen vil nedsætte trepart for skolerne efter historisk dårlige resultater

Sidst opdateret: 20/10/2026 - 10:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]