Flere penge til skoler, støtte til landkommuner, nye klimatiltag og ændringer på beskæftigelsesområdet.

Selv om regeringens finanslovsforslag for 2027 især er præget af investeringer i forsvar og sikkerhed, indeholder det også en lang række initiativer, som får betydning for kommunernes hverdag.

Regeringen lægger blandt andet op til at investere 900 millioner kroner i folkeskolen, afsætte 500 millioner kroner til landsbyskoler og fremlægge en samlet plan for at styrke landdistrikterne inden årets udgang.

På skole- og dagtilbudsområdet vil regeringen investere 1,2 milliarder kroner i 2027 og 1,1 milliarder kroner årligt i 2028-2030.

"Børnene skal have en tryg start på livet og en skole, hvor der er tid og plads til dem. Derfor tager vi med denne finanslov nogle store og vigtige skridt. Vi investerer 900 millioner kroner i folkeskolen, holder hånden under skolerne i landdistrikterne og målretter indsatsen mod de 100 skoler, hvor udfordringerne er størst," siger økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

I august udtalte finansminister Peter Hummelgaard, at landets folkeskoler i de kommende års økonomiaftaler får en grundfinansiering uden om den kommunale prioritering ved den årlige budgetlægning.

I finanslovsforslaget fremgår det, at regeringen vil sikre, at folkeskolen "reelt løftes med de midler, regeringen afsætter hertil", og at "midlerne i særlig grad gavner folkeskolens almenområde".

Forsyning og klima

Regeringen vil fremme elektrificeringen af Danmark, og afsætter en ramme på 650 mio. kr. i 2027 og 850 mio. kr. årligt fra 2028 til og med 2030 til at fremme elektrificeringen på tværs af samfundet.

I alt lægger regeringen dermed op til at afsætte 3,2 mia. kr. frem mod 2030 til tiltag i de sektorer, hvor el kan erstatte fossile brændsler som olie og naturgas. Rammen består af både omprioriterede midler og nye midler.

Foruden rammen for elektrificeringen er også regeringens tidligere udmelding om en forhøjelse af Fjernvarmepuljen. Regeringen afsætter yderligere 200 mio. kr., så puljen samlet vil åbne med 550 mio. kr., når de eksisterende midler medregnes.

Derudover har regeringen lavet en reservation til klimatilpasningsindsatsen på 307 mio. kr. i 2029 og 1.024 mio. kr. i 2030.

Beskæftigelse

Regeringen vil forbedre Arne-pensionen med 3.095 kroner om måneden, men samtidig stramme adgangen til seniorpension. Seniorpensionen har betydning for kommunernes refusion. Det skal give en besparelse på 1,5 milliarder kroner frem til 2030, men møder modstand fra flere forligspartier og Enhedslisten.

Også adgangen til dagpenge skal strammes. Nyuddannede skal som udgangspunkt have haft studiearbejde svarende til gennemsnitligt fire timer om ugen i 18 af de seneste 24 måneder for at få dimittenddagpenge.

Derudover vil regeringen give de folkepensionister, der har mindst, omkring 1.000 kroner mere om måneden efter skat og indføre gratis tandpleje for førtidspensionister og udsatte grupper.

Ændringerne på overførselsområdet får betydning for kommunernes beskæftigelsesindsats og økonomi.

Ældreområdet

Regeringen vil lave en ny ældrepakke med en demensplan og en forlængelse af ledsagerordningen for ældre med synshandicap med henholdsvis 200 millioner kroner i 2027 og 170 millioner kroner årligt i 2028-2030.

Socialområdet

I regeringens finanslovsudspil er der afsat 100 millioner kroner fra 2027 til 2030, der skal styrke værdighedsreformen. SVM-regeringen landede en aftale om værdighedsreformen tilbage i januar, men SSFMR-regeringen har et ønske om at styrke aftalen.

Dog vil SSA-reserven (reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet) skulle fordeles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Her vil regeringen også kunne bruge penge på socialområdet.

Når det gælder huslejetilskud, ønsker regeringen at give kommunerne bedre muligheder for at hjælpe økonomisk udsatte borgere med at fastholde eller få en bolig. Man vil afsætte 30,5 millioner kroner årligt i 2027 og frem til "en permanentgørelse og fordobling af den nuværende pulje til huslejetilskud".

Sundhedsområdet

Finanslovsforslaget sætter konkrete beløb på flere af de planer, der allerede er præsenteret på sundhedsområdet. Det gælder blandt andet de første skridt mod regeringens mål om vederlagsfri tandpleje for alle, hvor der bliver afsat 600 mio. kr. til indfasning af dette i 2027 og 900 mio. kr. i 2028, og kronikerpakkerne, som får 156 mio. kr. i 2028 og 178 mio. kr. årligt i 2029 og 2030.

Finanslovforslaget giver også et nærmere indblik i finansieringen af forebyggelsesfonden, der får 50 mio. kr. til at komme i gang og iværksætte de første indsatser i 2027. 

Skattelettelser

Finanslovsforslaget indeholder en kompensation på godt én milliard kroner til 58 kommuner, fordi statens skøn over deres indtægter fra grundskyld er blevet ændret.

Regeringen vil desuden sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent frem mod 2030. Det vil give virksomhederne en skattelettelse, men kan samtidig få betydning for kommunernes indtægter fra selskabsskat.

Også personskatten skal sænkes. Regeringen vil afskaffe mellemskatten, som betales af personer med en årlig indkomst over cirka 660.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig vil regeringen fjerne den særlige ekstra skat på de allerhøjeste indkomster, den såkaldte toptopskat. Skattelettelserne vil især komme borgere med mellemstore og høje indkomster til gode.

Regeringen skal nu forhandle med resten af Folketingets partier for at finde et flertal finansloven for 2027.

Læs den korte version af finanslovsforslaget her og den lange version her.